Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Foreningen Opad

 

af Jeppe Nevers

 

I 2004 kunne Foreningen Opad fejre 100 års jubilæum. Det stiftende bestyrelsesmøde blev afholdt den 16. december 1904, hvor en gruppe af odenseanske kommuneskolelærere mødtes på skoleinspektør Theodor Siersteds kontor på skolen i Jernbanegade. Det lille lærerkollegium ønskede at oprette en forening, hvor lærere ved byens kommunale skolevæsen frivilligt kunne arrangere forskellige aktiviteter for byens skolebørn – i første omgang kun for drenge. I foreningens første vedtægter fra 1914 blev hensigten formuleret således: "Foreningens formål er at beskæftige kommuneskoledrenge med nyttigt arbejde i den tid, de uden for skolen ellers ville være overladt til sig selv, for derved at bibringe dem forståelsen af et praktisk arbejdes betydning og velsignelse".

 

 

Dr. Otto Schumacher undersøger i 1949 en dreng, der skal på en Opad-koloni.

 

Opads gamle pigekoloni i Hasmark før 1969.

 

Formuleringen med "det praktiske arbejde" skyldtes angiveligt, at foreningens vigtigste virke i disse første var nogle små skolehaver vest for byen – placeret omtrent dér, hvor man i dag finder Kirkegårdskapellet. Disse såkaldte Opad-haver blev i 1923 nedlagt, da Assistens Kirkegård skulle udvides. Det betød dog langt fra en ende på Opads virke i lokalsamfundet – allerede fra 1911 var foreningen nemlig begyndt at afholde feriekolonier for både piger og drenge i byen i et lille fiskerhus ved Hasmark Strand. Fra 1917 blev disse kolonier opdelt i henholdsvis svagbørnskolonier (med en egentlig skolegang for trængende og måske syge børn uden for skolernes sommerferie) og nogle kortere feriekolonier for et bredere udsnit af børn i selve ferien.

 

Kolonierne ved Hasmark blev med årene så stor en succes, at Opad nød godt af en massiv økonomisk støtte fra Odense Byråd. Det nære forhold til kommunen førte ikke overraskende til betydelige udvidelser – i 1919 kom en pigekoloni til (placeret ved Hasmark Strand et par kilometer vest for den første koloni, som nu blev en ren drengekoloni), i 1948 en kombineret drenge- og pigekoloni på Fanø til de større skolebørn og i 1960 en ny pigekoloni ved Jørgensø på Nordfyn (hvorefter drengene fra den gamle koloni flyttede til den i 1919 erhvervede pigekoloni – den gamle drengekoloni blev nu nedlagt). Fra og med henholdsvis 1995 og 2002 har Foreningen Opad desuden overtaget administrationen af Odense Kommunes kolonier Axelhus og Vejlby Fed.

 

I perioden 1906-1935 var lærer K.G. Rasmussen fra Vestre Skole formand og primus motor i foreningens virke. I den følgende tid blev Opad i stigende grad knyttet til Odense Kommune – f.eks. var byrådet gennem mange år direkte repræsenteret i foreningens bestyrelse. I dag er ledelsen af foreningen tilbage, hvor det begyndte: hos de af kommunens lærere, som ønsker at yde en ekstra indsats. Opads kolonier nyder næppe længere den samme bevågenhed som tidligere, men der er fra alle sider af lokalsamfundet enighed om, at den velgørende idé aldrig bliver overflødig, og at mange børn i byens skoler stadig har godt af et ophold ved stranden med faste rammer og nye bekendtskaber.

 

Læs mere

 

Jeppe Nevers' artikel i  Odensebogen 2004.

 

Øvrige kilder:

Jeppe Nevers: Hvor marehalmen vokser stridt. Foreningen Opad gennem 100 år. Foreningen Opad, 2004.