Spring til indhold
Luk

Om Odense  

Dronningens Asyl

 

af Johnny Wøllekær

 

Dronningens Asyl, der er Odenses anden daginstitution efter Lahns Stiftelse fra 1804, blev indviet i 1837. Tilblivelsen af asylet, der dengang lå i Nedergade 27 i nærheden af Lahns Stiftelse, skyldes først og fremmest prinsesse Caroline Amalie (1796-1881). Hun var i 1815 blevet gift med prins Christian, den senere Christian 8. Kronprinsen blev i 1815 udnævnt til guvernør over Fyn, og han og hustruen boede i en årrække på Odense Slot.

 

Middagslur ca. 1930.

 

Børnene leger på Dronningens Asyl ca. 1930.

 

Prinsessen, der ikke selv fik børn, var meget optaget af børns kår og opdragelse. Hun talte varmt for opførelsen af et asyl for fattige børn i Odense, og i 1837 blev det altså en realitet. Hun viste sagen stor interesse, og Fyens Stiftstidende skrev i sommeren 1837: "Ligesom Hendes Kongelige Højhed Prinsessen endnu i lørdags og i går havde gentaget sine besøg i asylet, for på stedet at overtyde sig om den hele fremgangsmåde, forøgede højstsamme endnu sin omhu for denne velgørende indretning, ved som patronesse at præsidere i den generalforsamling, som hun nådigst havde tilladt at afholdes på slottet i går middags".

 

Den første tid boede Dronningens Asyl til leje i Nedergade, men i 1840 fik man egen bygning i den del af Gråbrødrestræde, der siden kom til at bære navnet Asylgade.

 

Om asylbørnene skrev Husmodernes Blad i 1899 bl.a.: "Det er børn, hvis forældre til dels er optaget uden for hjemmet dagen igennem, og som i stedet for at gå ene om, har tilbragt dagen på Dronningens Asyl under venlig og kyndig opsigt. Det ville ikke være muligt at bringe den fulde velsignelse ud af nok så rigelige evner om ikke den, som i det daglige leder arbejdet i asylet, var i besiddelse af talent for den ingenlunde lette gerning, at beskæftige og belære 110 børn fra 3-6 år næsten hele dagen igennem".

 

Dronningens Asyl flyttede i 1952 til Kronprinsensgade. Baggrunden var, at den gamle bygning i Asylgade skulle rives ned for at give plads for byfornyelse og til et gadegennembrud.

 

Læs mere

 

Kilde: Kaj Mehr: Dronningens Asyl 1837-1987, Dronningens Asyl, Odense 1987.