Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Arbejde Adler 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Arbejde Adler var et blandt flere herberger, hvor byens og omegnens drankere kunne få husly. Landsforeningen Arbejde Adler blev dannet den 3. februar 1911 efter tysk forbillede, og dens formål var at ”fremme hjælp for arbejdsløse, ikke ved almisse, men ved arbejde”. Meningen var, at vagabonder og enlige mænd skulle arbejde for mad og en seng - og samtidig få bragt Guds ord.

 

Skt. Jørgens Gård i 1927 To ældre herrer laver optændingsbrænde hos Arbejde Adler 1965

Skt. Jørgens Gård ved Vikingevej fotograferet i 1927, kort efter Arbejde Adlers indflytning.

 

To ældre herrer er nogle af de sidste, der arbejder med at lave optændingsbrænde på Arbejde Adlers herberg i januar 1965.

 

I Odense dannede fremtrædende borgere straks en lokalforening under Arbejde Adler, og den 8. december 1911 åbnedes en forplejningsstation med seks senge i ejendommen Skt. Jørgens Gade 44, hvortil der hurtigt blev knyttet et arbejdsanvisningskontor. Selve indvielsen fandt sted den 3. januar 1912.

 

Arbejde Adler gjorde fra begyndelsen forsøg med arbejdsanvisning, og flere fik anvist et arbejde gennem foreningen. Pladsen i Skt. Jørgens Gade 44 blev efterhånden for trang, og i 1925 overtog Arbejde Adler det nedlagte teglværk Skt. Jørgens Gård på Vikingevej. Teglværket havde til sidst været bolig for et større antal husvilde familier. Her var der masser af plads både ude og inde og et stort stykke jord med store, dybe lergrave, som skulle fyldes op og planeres.

 

Bygningerne var dog i en temmelig miserabel forfatning og måtte med det samme sættes i stand. I hovedbygningen blev der indrettet samlingsstuer, spisestuer og læsestuer for gæsterne samt privatbolig for forstanderen. Herberget havde desuden to store udbygninger og nogle mindre huse, der blev brugt til soverum. I alt 60 personer kunne bo på stedet.

 

På markerne ned mod Odense Å drev man et gartneri med flere drivhuse. Der var store stabler af savet og usavet træ, der inde i skurene blev kløvet til optændingsbrænde. Pindene blev bundtet i små ruller, der blev solgt til byens købmænd og brændselsforretninger. 

 

Under 1930’ernes krise husede Arbejde Adler især to typer af beboere, nemlig de arbejdsløse, der var fastboende i en længere periode, og vagabonderne, der blot sov der en enkelt nat.

 

Skt. Jørgens Gård blev endnu i midten af 1960'erne drevet af foreningen Arbejde Adler med det formål at hjælpe hjemløse mænd, men nu fik man for første gang i 1900-tallet noget, der lignede fuld beskæftigelse, og den 1. marts 1965 var det slut. Herberget lukkede, og hen på sommeren blev Skt. Jørgens Gård jævnet med jorden - en epoke i byens socialforsorg var forbi.

 

Læs mere

Anders Enevigs artikel i Odensebogen 2000