Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Statuen af Frederik 7. 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Frederik 7. havde som kronprins været guvernør over Fyn og havde dengang haft embedsbolig på Odense Slot. Han var så populær i byen, at han i 1845 blev udnævnt til Odenses første æresborger, og sorgen var da også stor, da kongen døde i november 1863.

 

Tegning af statuen af Frederik 7. på Flakhaven ca. 1880 Brolæggere på Flakhaven ca. 1930

Tegning af statuen på Flakhaven ca. 1880. Til venstre ses det gamle rådhus med hovedvagten, til højre Skt. Knuds Kirke.

Brolæggere på arbejde på Flakhaven 1929-30 kort før flytningen af statuen af Frederik 7. (E. Christoffersen fot.).

 

Allerede fire dage efter hans død besluttede kommunalbestyrelsen at rejse et mindesmærke for den nyligt afdøde konge. Det var jo også ham, der i 1849 havde givet danskerne den første frie forfatning. Byens vise fædre besluttede, at kongens ”standbillede” skulle betales af private bidrag fra byens borgere, men inden der rigtigt skete noget, kom krigen 1864, og man fik andet at tænke på. Efter nederlaget besluttede man så at nedsætte et udvalg, bestående af tre af byens ledende mænd, til at lede arbejdet med indsamlingen, men i september 1866 måtte man konstatere, at der ikke var kommet mere end 900 af de påkrævede 6.000 rigsdaler i kassen. Byen gav så 1.000 rigsdaler til indsamlingen, som samtidig blev udstrakt til hele øen, og i anden omgang lykkedes det at samle det fornødne beløb. Kongens enke, grevinde Danner, tegnede sig alene for 1.000 rigsdaler.

 

Odensestatuen af kong Frederik 7. var udført af landets dengang kendteste billedhugger, H.W. Bissen, der en halv snes år tidligere havde stået for statuen af den tapre landsoldat i Fredericia. Bissen døde ganske vist tre måneder før afsløringen, men da var statuen til Odenses rådhusplads klar fra hans hånd.

 

Ved afsløringen af statuen på grundlovsdag 1868 var der musik på Flakhaven og taler af borgmesteren, etatsråd Mourier, samt af to af Odenses matadorer, grosserer Wilhelm Petersen og apoteker Gustav Lotze. Nok var der tale om en manifestation af den politiske frihed, som var nået med grundloven i 1849, men man benyttede også lejligheden til at slå et slag for den konservative kongeideologi.

 

Ved opstillingen blev statuen anbragt ud for rådhusets hovedvagt, sådan at kongen kiggede over mod husene i Vestergade, og statuen var i begyndelsen anbragt i et lille anlæg med stakit omkring. Det blev der senere lavet om på, så anlægget forsvandt, og i 1929-30, da der var gang i en omlægning af Flakhaven, blev statuen flyttet, så den nu fik ryggen til rådhuset og front mod byens store bank, Fyens Disconto Kasse.

 

Afdøde monarker bliver jo med tiden umoderne, og det var vist den skæbne, der ramte Bissens statue af Frederik 7. i midten af 1980’erne, da bystyret havde fået ambitioner om en ny omlægning af Flakhaven og mere moderne skulpturer på stedet. Derfor blev statuen flyttet til Kongens Have, hvor den nu igen er på plads ud for æresborgerens tidligere hjem – og på Flakhaven blev der blandt andet plads til en skulptur af billedhuggeren Robert Jacobsen.