Spring til indhold
Luk

Rådhusuret

Om Odense 

Rådhusuret 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Ligesom på det nuværende var der også et ur på det gamle rådhus, som man rev ned i 1880. Det var blevet sat op på rådhusgavlen ud mod Flakhaven i 1856 og havde været oplyst af en gaslampe, men i dets korte levetid havde der åbenbart været flere problemer med uret. En af byens kendte lejlighedsdigtere, urmager Valentin Rasmussen, skrev i hvert fald i 1880 i en sang om rådhuset og uret: ”Forduft du kun med det ur, du har, som sjældent viste, hvad klokken var …”.

 

Rådhusuret

Rådhusuret den 10. oktober 2011 kl. 14.08.

 

Da Odense i årene 1881-83 fik et nyt rådhus, var der ikke tvivl om, at der også skulle være et ur på den nye facade. På det umiddelbare forbillede, nemlig det gotiske rådhus i Siena i Italien, var der også et ur. Et rådhusur havde man også i andre danske byer, og da arkitekt Martin Nyrop nogle år senere tegnede Københavns nye rådhus, fik rådhusuret også en ganske fremtrædende placering her.

 

Det nye rådhus’ facade symboliserede kvalitet og værdighed. Rådhuset skulle repræsentere byen og borgerne. Husets ansigtstræk blev i vidt omfang hentet fra det italienske forbillede, og på flere måder mindede bygningen om en middelalderlig fæstning. Her skulle der passes på demokratiet, og mon ikke, uret skulle vise både tiden – og at her passede man på tiden?

 

Mens arkitekt J.D. Herholdt utvivlsomt var hovedmanden bag det nye rådhusurs formgivning og besluttede, at det nye ur skulle omgives af byens gamle symbol, liljen, så var det den ganske unge urmager Julius Bertram Larsen (1854-1935), der fik opgaven med den tekniske fremstilling. Bertram Larsen var af gammel urmagerslægt, og han blev uddannet hos sin far i Køge. Da faderen døde 1877, overtog han forretningen, som var grundlagt af bedstefaderen i 1827, og flyttede den i 1880 til København, hvor den snart blev en af landets førende urmagerforretninger, ikke mindst inden for arbejdet med tårnure.

 

Brygger J.C. Jacobsen fra Carlsberg var en af den unge urmagers velyndere, og takket være pekuniær støtte kunne Bertram Larsen foretage flere studierejser til udlandet for at søge inspiration. Senere blev nogle af hans arbejder også udstillet på verdensudstillinger, og han høstede både anerkendelser og præmier.

 

Julius Bertram Larsens arbejde i Odense hørte til hans tidligste, og der er næppe tvivl om, at det nye ur fungerede, da Odenses rådhus stod færdigt i sommeren 1883. Han fik i årenes løb mange opgaver på kendte bygninger, som f.eks. Frederiksborg Slot og domkirkerne i København, Århus og Odense.