Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Fynsk Forår

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Da rådhusudvidelsens arkitekt, Bent Helweg-Møller, i begyndelsen af 1950’erne stort set havde fået afklaret indretningen af huset, var det tydeligt, at der på den ene endevæg i den nye rådhushal ville være en stor, blank flade, passende til et kunstværk. Der blev derfor i juni 1953 udskrevet en konkurrence om udsmykningen. Den var åben for alle danske malere og billedhuggere, men motivet var bundet: Fynsk Forår – en titel, der dels kunne forstås bogstaveligt, og som dels var navnet på et stykke musik af komponisten Carl Nielsen.

 

Fynsk Forår i rådhushallen 2008   Borgmester I. Vilh. Werner taler i rådhushallen 1957 ved kunstværket Fynsk Forår

Yans værk i rådhushallen i 2008.

Borgmester Werner taler i hallen ca. 1957, mens Fynsk Forår stadig er under opførelse.

 

Den store opgave vakte betydelig interesse i kunstkredse, og der indkom ikke mindre end 104 forslag. En dommerkomité, bestående af lige mange kunstdommere og lægdommere, enedes relativt hurtigt om, at et forslag betegnet ”30428” var det bedste, og kunstdommerne udtalte endda om det, at der var tale om ”en smuk, dekorativ løsning, som i en stram abstrakt form behandler det poetiske motiv på en stærk og original måde, og som er i fuld harmoni med husets arkitektur. Man mener af skitsen at kunne skønne, at kunstneren magter opgaven”.

 

Da man efterfølgende åbnede kuverten med kunstnerens navn, viste det sig, at ophavsmanden var den selvlærte billedhugger, Yan Nielsen (1919-2001) en søn af billedhuggeren Kai Nielsen, der blandt andet har lavet Ymerbrønden på Torvet i Faaborg. Yans navn vakte mildt sagt ikke glæde blandt fagdommerne, som hurtigt luftede deres tvivl, om Yan faktisk kunne udføre kunstværket i den store målestok, der ville være tale om – 18,5 x 17 meter. Og baggrunden var givetvis den, at Yan ikke var særlig kendt – og at han heller ikke var uddannet fra det kunstakademi, hvor nogle af fagdommerne havde deres daglige gerning.

 

Den nu afdøde chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Knud Secher, har i sin erindringsbog ”De andre og lidt om mig selv” fortalt, hvad der så skete. Så blev, fortæller han, gamle borgmester Werner vred: ”I har jo sagt, at det er det bedste, og så skal det være det og ikke noget andet, tordnede han”. Med andre ord kom borgmesterens store smedenæve i brug, men for at glatte ud igen, blev det bestemt, at byen skulle betale Yan 20.000 kr. for at udføre en model i en femtedel størrelse, så man kunne se, at der rent faktisk kunne komme noget ud af det hele.

 

Modellen blev udført, og alt vendte sig til det bedste. Selve færdiggørelsen af værket i fuld størrelse tog tre år og kostede 200.000 kr. Yans store kunstværk, der er en kombination af skulptur og maleri, pryder endnu endevæggen i Odense Rådhushal.