Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Den lillebitte konge ved Gråbrødre Kloster

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Statuen, der er placeret over en mindebrønd i den såkaldte fratergård (brødregården), blev afsløret ved en større fest den 27. oktober 1939. Festen og mindebrønden markerede 400 årsdagen for skabelsen af Gråbrødre Hospital. De grå og fattige munke havde ganske vist anlagt deres kloster allerede i 1279, men efter reformationen blev deres kloster overtaget af kongen, og han besluttede i 1539 at anvende bygningerne til en stiftelse, nemlig Gråbrødre Hospital, der skulle være midtpunkt for pleje af gamle og syge på Fyn.

 

Christian 3. statuen af Erik Cohrt ved Gråbrødre Kloster

  

Christian 3. statuen ved Gråbrødre Kloster.

 

Det var derfor helt naturligt, at der ved 400 års jubilæet blev rejst et minde til ære for kongen, som mente, at Guds ord for altid skulle være den røde tråd for stedet. Helt i kongens ånd blev festdagen indledt med en gudstjeneste. Efter gudstjenesten var det formanden for klostrets ledelse, politimester H. Seldorf, der hev tæppet til side for mindebrønden og for statuen af Christian 3., der var den første af ”reformationskongen”, når man ser bort fra to figurer på gravmælet i Roskilde Domkirke.

 

Kunstneren bag statuen var Erik Cohrt (1902-70), mens professor Einar Utzon-Frank (1888-1955) havde medvirket – formentlig i forbindelse med ændringerne i det øvrige anlæg på stedet. Cohrt var født i Lyngby, men boede i årene 1932-38 i Odense (senere flyttede han til Faaborg), så det var næsten en fynbo, der var på spil. Statuen af Christian 3. var blandt Cohrts første, og han hentede bl.a. inspiration fra fransk billedkunst - med de elegante og slebne former. Den glade giver af brønd og statue var i øvrigt Fyens Stifts Sparekasse.

 

Samtidens aviser havde mange rosende ord til kongestatuen, men der blev også dryppet lidt malurt i bægeret. En avis drillede med, at bronzestatuen havde én fejl; Kongen holdt scepteret i venstre hånd, hvor det burde være i højre – og måske skulle scepteret helt have været udeladt, da kongen sikkert kun havde brugt det ved sin kroning. De lokale skriverkarle hæftede sig også ved statuens størrelse, og mente, at kunstneren sikkert ikke havde været ordentligt informeret om skulpturens formål, og hvor den skulle stå.

 

Problemet var også de store formater, som stensætningen og mindebrønden havde fået i forhold til gårdens størrelse – det var alt for massivt og fik den kære konge til at syne noget lille. Allerede før statuens og mindebrøndens afsløring havde der været stærkt delte meninger om dem. Det blev navnlig kritiseret, at man fældede det store, gamle træ, der stod midt i fratergården og skyggede over pladsen. Der blev dog også plantet to nye træer (plataner) i gården.