Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Braunius' kort 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Det såkaldte Braunius' kort over Odense er dateret 1593 og er det ældste eksisterende kort over byen. Det stammer fra et kæmpeværk i seks bind, der beskriver byer fra hele verden, dog mest europæiske byer. Første bind udkom i Køln i 1572 med titlen "Alverdens byer" (på latin "Civitates orbis terrarum"), og udgiverne var Georg Braun (Braunius), Frans Hogenberg og Simon van den Neuvel. Bogen indeholdt beskrivelser og bybilleder (prospekter eller kort) af ca. 130 byer. Billederne var lavet som kobberstik, der var tidens nyeste teknik.

 

Udsnit af Braunius' kort i den kolorerede udgave.

 

Bogen blev en sællert; andet bind udkom et par år senere, og siden fulgte endnu fire bind. Også nye udgaver af første bind kom på gaden. Allerede ved tredje bind begyndte det at knibe med at finde nye byer. Gennem en kontakt til statholderen i hertugdømmerne (og ejer af Brahetrolleborg) Henrik Rantzau begyndte Braunius at lave bybilleder af holstenske og danske byer.

 

Derfor kom Odense ind i billedet. Allerede i 1586 sendte den danske kansler Niels Kaas et kort over Odense til Braunius, og på foranledning af Henrik Rantzau blev kortet i 1593 lavet om til et kobberstik. Kortet og beskrivelsen af Odense kom i femte bind, der udkom ca. 1597, og som kun havde Braunius som udgiver, da hans to kolleger var døde.

 

Teksten er på latin og indledes med følgende ord (i dansk oversættelse): ”Otonivm, odenseanernes by eller Odense, i daglig tale Odensch, hovedstaden på Fyn, som er en af Danmarks Riges mest indtagende og frugtbare øer, nyder særlig anseelse, fordi den er bispesæde”. Og senere hedder det: ”Byen er endvidere smukt og frodigt beliggende, omgivet af enge, marker og åer, der vrimler med fisk” – nutidens turistkontor kunne næppe have skrevet det bedre!

 

Kortet viser Odense i fugleperspektiv og med hovedtrafikåren Overgade-Vestergade som midterakse. Man fornemmer den rolle, Odense havde som vejknudepunkt. I forgrunden er fremstillet et fornemt par, et træk, der er typisk for tidens prospekter, og som efter sigende skulle illustrere stedets klædedragt – men der er nu ikke noget specielt fynsk over parret, der til forveksling ligner de to personer, der også står på Braunius’ kort over Landskrona.

 

Kortet har ellers en stor mængde detaljer med blandt andet gader, broer, vandløb, skove og huse, der hæver sig fra grundplanen. Flere af bygningerne er angivet med navn. Det gælder blandt andet byens kirker, klostre og møller.

 

Braunius’ kort blev sidenhen brugt som forlæg for illustrationer i andre bøger, og kortet findes i flere udgaver. Mange eksemplarer er håndkolorede, men det stammer fra en senere tid.