Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Stige pavillonen

 

Af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Stige Ø blev skabt, da kanalen blev udgravet, og Odense blev havneby. Den kunstige ø var en fritidsperle for odenseanere. Et sted, hvor man tog på søndagsudflugt – men lossepladsen fra 1967 spolerede mildt sagt lidt af idyllen.

 

Damer i sommertøj ved Stige Badehotel ca. 1900. Pavillonen ses i baggrunden.

Pavillonen fotograferet i juni 1948.

 

I 1880’erne begyndte fast rutesejlads på Odense Fjord, og da odenseanerne sukkede efter flere rekreative muligheder, blev interessentselskabet Stige Badeetablissement stiftet i 1894. Selskabet fik etableret en række strandhuse og en restaurant ved Stige vinterhavn. Der var også anlagt et åbent område til svømmeøvelser.

 

Tanken var, at man ville skabe en frizone, hvor de travle bymennesker kunne slappe af og nyde naturen. Det var en gængs tanke i datiden, at friluftsaktiviteter i naturen kunne bekæmpe de dårligdomme, som industribyen påførte mennesket. En kombination af rigeligt lys, frisk luft og rindende (salt)vand havde en helbredende virkning, mente man. Det var helt i tidsånden, at dampbådene førte badegæsterne frem og tilbage mellem Odense og Stige (Klintebjerg) med to daglige afgange.

 

I 1899 blev der opført en ny stor træpavillon i to etager og med spir og krummelurer ved kanalen. Den blev gennem årene et kendt udflugtsmål. Pavillonen var selvsagt en sommerforretning og var ofte ramme for fester og søndagsture. Over hele landet blev den også kendt i sportskredse fra præmieuddelinger efter kaproninger på kanalen, kapsejladser og andre arrangementer.

 

I 1939 var forfatteren Broby Johansen på besøg på Stige Ø, og om pavillonen skrev han blandt andet, at den "i gamle dage var odenseanernes udflugtssted, når de rigtig skulle ud i naturen. Så spiste de madpakker og drak kaffe der". Som Broby Johansen-citatet antyder, var pavillonens storhedstid ved at rinde ud, og da kanalrutebåden sejlede sin sidste tur omkring 1940, var enden nær. Det gik sørgeligt tilbage for Stige Ø. Folk tog længere bort, og pavillonen kunne heller ikke trække nogen større strøm af mennesker til.

 

I 1942 lejede Odense Sejlklub Stige Ø af kommunen og købte samtidig pavillonen. Klubben havde haft svært ved at skaffe plads til medlemmerne i klubhuset, og det var meningen, at pavillonen skulle være både et velegnet klubhus og en offentlig restaurant. Til formålet blev der dannet et selskab, A/S Stige nye Badeetablissement. Det var dog ikke alle sejlklubbens medlemmer, der var begejstrede for klubbens engagement. Kritikerne så hellere, at sejlklubben beholdt det gamle klubhus, og på generalforsamlingen i 1943 kom det til en bitter strid om de dispositioner, som bestyrelsen havde truffet. Bestyrelsen blev udskiftet og klubbens engagement i pavillonen bragt til ophør.

 

Den kendte pavillon fik endeligt dødsstødet, da en brand natten til den 17. november 1950 forvandlede den til en dynge forkullet træværk. Pavillonen var væk og genopstod aldrig igen. Stige Ø havde mistet sin største attraktion!