Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Ruinen

 

Af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Bag rådhuset ligger en ruin, og Historiens Hus bliver ofte spurgt om historien bag den.

 

Ruinen bag rådhuset i 2009.

Hjørnet af Overgade og Korsgade ca. 1925. Til
højre ses Simon Haibles Hus, Overgade 3, der i
dag kendes som ruinen.

 

Ruinen var en del af Overgade 3, der oprindelig var en to-etagers bygning. Huset blev somme tider kaldt Simon Haibles hus efter husets sidste ejer. Huset var af mursten og blev formentlig opført som købmandsgård i 1400-årene efter en brand. Forhusets største attraktion var dog den middelalderlige kælder, som var bygget i munkesten. Kælderen, der oprindelig var beregnet til magasin, er interessant, da den er et af landets ældste bevarede rum beregnet til handelsvirksomhed.

 

Huset blev i 1851 af instrumentmager Caspar Haible, der dog døde kort efter, hvorfor stueetagen blev lejet ud til en købmand, indtil instrumentmagers søn, Simon Haible, i 1879 tog over. Han havde stor veneration for huset og nød at vise den gamle kælder frem for gæster og venner.

 

Da købmand Simon Haible døde i 1935, havde han indsat Odense By som universalarving, og dermed blev Overgade 3 en af de første ejendomme, som Odense Kommune erhvervede med henblik på Thomas B. Thriges Gade-gennembruddet. I øvrigt skulle købmandens efterladenskaber henlægges til en fond, der skulle anvendes i kulturelt eller forskønnelsesmæssigt øjemed.

 

I forbindelse med anlæggelse af Thomas B. Thriges Gade fik Odense Bys Museer i sommeren 1970 mulighed for at undersøge huset og den krydshvælvede middelalderlige kælder under forhuset, der havde været fredet siden 1919. På grund af det nye gadegennembrud søgte Odense Kommune om at få fredningen ophævet. I første omgang fik kommunen ja, men da nedrivningen af huset begyndte, fandt man mere middelalderligt murværk. Undersøgelserne viste, at den østlige væg ind mod Overgade 5 stammede fra 15-1600-tallet, mens hele vestmuren stammede fra det middelalderlige hus, så der var bevaret næsten halvdelen af det gotiske hus, der hørte sammen med den krydshvælvede kælder.

 

Derfor blev nedbrydningen udsat. De følgende forhandlinger om at bevare kælderen endte i 1971 med en ret speciel løsning: Hele ruinen blev flyttet et lille stykke, så den ikke stod i vejen for Thomas B. Thriges Gade. Efter flere måneders forberedelser holdt ruinen med kælder flyttedag 8. juni 1971. Der var foretaget omfattende udgravninger og lagt en skinnevej fra den gamle beliggenhed ind til det nye sted. Og sådan blev den rullet til sit nye hjem, der lå 16 meter længere væk.

 

Sådan lykkedes det at bevare et stykke middelalderhistorie. Og byen fik en ruin, der ikke – hvad mange turister ellers tror – har noget at gøre med 2. verdenskrig.