Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Rosengårdscenteret 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Rosengårdcentret åbnede den 25. maj 1971, men havde været under planlægning i længere tid. Handelslivets former var dengang under stærk ændring. Først og fremmest betød bilernes udbredelse, at mange nu fik mulighed for et friere valg af indkøbssteder; udflytningen til forstæderne betød samtidig en udtynding af kundegrundlaget i centrum. Endelig betød de mange biler, at det var vanskeligt at få parkeringspladser nok i centrum – den slags var lettere at planlægge sig ud af i forstæderne, hvor kunderne så kunne bruge nogle af de penge, de tjente ekstra som led i den almindelige velstandsstigning.

 

Prins Henrik indvier Rosengårdscenteret 1971 Rosengårdscenteret i 1970'erne

En veloplagt prins Henrik stod for den officielle indvielse af Rosengårdscenteret 25. maj 1971. I forgrunden til højre for prinsen centerets første administrator, landsretssagfører Henrik Hoffmeyer.

Rosengårdscenteret fotograferet i 1970'erne.

 

Disse iagttagelser gjaldt ikke kun Odense, men næsten alle danske byer. Og da supermarkedsbølgen i 1950’erne og 1960’erne ramte Danmark, var det kun naturligt, at man også så til andre lande for inspiration med hensyn til forretningscentre. I Sverige var man tidligt på færde i forhold til Danmark, men begge steder var forbillederne amerikanske. Og i Odenseområdet åbnede Tarupcentret som det første egentlige forretningscentrum i 1968.

 

Da var der allerede truffet beslutning om, at Odense skulle have en slags City 2 i det sydøstlige byområde. Der var ikke plads til alle aktiviteter i centrum, men da man levede i en verden med fremgang, blev valget ikke set som et enten-eller, men som et både-og.

 

Det var et konsortium bestående af Den Danske Provinsbank, Købstædernes Almindelige Brandforsikring og Forsikringsselskabet Nye Danske af 1864 med landsretssagfører Henrik Hoffmeyer som administrator, der tog initiativet til opførelsen på jord, som konsortiet købte ved overtagelse af Rosengård sydøst for byen, og man var bevidste om, at med en placering her ville der også være de bedste muligheder for at tiltrække kunder fra hele Fyn – motorvejen syd om Odense var dog endnu kun på tegnebrættet. Odensearkitekten Jørgen Stærmose blev hyret til at slå stregerne til centret, hvor man straks fra starten ville gøre det til en slags markedsplads. Derfor blev der også indtænkt muligheder for aktiviteter med optræden i centret.

 

Der var i alt 60 butikker, da Rosengårdcentret åbnede. Nemlig to store varehuse og 58 specialforretninger. De mange forretninger lå på fire gader, hvor man kunne gå strøgtur og mødes på torve. Hver gade havde en farve, så man kunne finde rundt. Oprindeligt var det meningen, at fødevarebutikker som f.eks. slagteren, fiskehandleren og bageren lå i gul gade, mens handel med vin, tobak, kaffe osv. foregik i grøn gade.

 

Centret blev hurtigt en succes. Over 50.000 var der den første dag, da prins Henrik kom for at klippe snoren over og åbne de 29.000 kvadratmeter indkøbsmuligheder. De mange besøgende lagde fem millioner kroner i kasseapparaterne – eller ca. 100 kr. pr. kunde.

 

Rosengårdcentret er nu mange gange større end ved indvielsen, og der kommer årligt 7-8 millioner besøgende. Alle danskere kommer der således i gennemsnit halvanden gang på et år.