Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Odinstårnet

 

af Claus Thøgersen

 

Fra 1935 til 1944 kunne Odense prale af Europas næsthøjeste tårn efter Eiffeltårnet. Odinstårnet - et 175 meter højt ståltårn - blev opført 1934-35, bl.a. af rester fra Lillebæltsbroens stålkonstruktion. Ideen var fostret af Svendborg-ingeniøren Theobald Weber. Et selskab til gennemførelse af planen, Odins Taarn A/S, blev stiftet af Weber, civilingeniør og byrådsmedlem Jørgen Christensen, Odense, civilingeniør Axel Monberg, civilingeniør Ejnar Thorsen og overretssagfører C.F. Lerche, København. Monberg & Thorsen havde opført Lillebæltsbroen, og de skulle også opføre tårnet med brug af materialer herfra. Odinstårnet blev indviet på Bolbro Bakke den 29. maj 1935.

 

Odinstårnet 1941 Det sprængte Odinstårn 1944

Bolbro Bakke i 1941, med Odinstårnet i al sin magt og vælde.

De sørgelige brokker den 14.12.1944.
Resterne af Konkyliebaren ses i baggrunden til højre.

 

Der var da brugt 30 tons stål, 2.700 tons beton og en halv million kroner - en anselig sum dengang - på opførelsen af tårnet. Da det åbnede for publikum på en solrig Kristi Himmelfartsdag den 30. maj 1935, kostede det 50 øre at køre op til den første platform, 70 meter over jorden, hvor restauranten lå. Her var der plads til 160 gæster i et stort, stjerneformet rum med lave, brede vinduer og en central buffet. I restaurantens loft var malet et kort over Odense, og i en kompascirkel udenom sås retningen mod alle fynske byer samt deres navne og byvåben.

 

Hvis man løste en billet til 1 krone, kunne man køre helt op til den anden udsigtsplatform, der lå 140 meter over bakketoppen. Herfra kunne man via en vindeltrappe komme helt op i tårnets top, hvor Konkyliebaren lå. Dens navn kom af dens særlige spiralform, hvor bordene var opstillet på hver sit trappetrin. I alt havde Odinstårnet tre restauranter: En serveringsplads ved tårnets fod, restauranten på første platform og Konkyliebaren øverst. Køkkenet, der var ophængt under restauranten på den første platform, var elektrificeret og meget avanceret for sin tid. I tårnets køleskabe var der i øvrigt plads til 1.500 flasker øl!

 

På indvielsesdagen besøgte over 4.000 mennesker tårnet, og i hele 1935 nåede det op på 213.468 besøgende. Der var mange udenlandske turister imellem, indtil krigen startede. En særlig plads fik tårnet i modelflyverfolkets hjerter. Ingen andre steder i landet havde de så fremragende en legeplads som her. Besøgstallet tog en del af i krigsårene, men i 1943 havde Odinstårnet trods alt 34.236 besøgende.

 

Klokken 6.15 den 14. december 1944 var det slut. En schalburgtagegruppe (tyskvenlig sabotagegruppe), den såkaldte Brøndum-bande - også kaldet Petergruppen - under ledelse af den danske nazist Henning E. Brøndum, havde held til at sprænge tårnet fuldstændigt i luften. En voldsom eksplosion rystede byen, og Odinstårnet var reduceret til en dynge murbrokker og forvredent jern. Resterne af stålkonstruktionen blev kørt bort de næste to måneder og solgt som jernskrot. Betonen var sværere at fjerne - den blev sprængt, boret og gravet væk i løbet af de næste ca. ti år.

 

Læs mere

Richard G. Nielsen: Odins Taarn, Mammens Bogtrykkeri, Odense 1983.