Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Odense Teaters facade

 

Af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Hundredvis af odenseanere går hver dag forbi Odense Teater, og nogle har sikkert spekuleret over, hvad udsmykningen på teatrets facade forestiller.

 

Odense Teater ca. 1930

Odense Teater og dets facade ca. 1930.

Teaterfacaden en aften i 2009, inklusive de glastilbygninger, der kom til i 2002.

 

Odense Teater blev oprettet i 1796 og var provinsens første. De første mange år lå teatret på Sortebrødre Torv, men tiden løb efterhånden fra det gamle teater. Derfor blev der i 1914 opført et nyt, moderne teater i Jernbanegade. Det var noget helt andet end den gamle kasse. En samtidig beskrivelse lød: ”Alle stolene er brede og magelige, polstrede med gråblåt mekkaplyds, og tilskuerrummet gør i det hele et stilfuldt og festligt indtryk”. Det var både publikum og personale, der fik bedre forhold i den nye teaterbygning.

 

Manden, der slog stregerne til huset, var byens absolut førende arkitekt dengang, Niels Jacobsen. Han og bygherren lagde i hele byggeriet stor vægt på den kunstneriske udsmykning. Tilskuerfoyeren blev prydet af to store malerier af Agnes Slott-Møller, og selve scenerummet blev udsmykket af den kendte teatermaler Carl Lund. Farverne var holdt lyse og luftige. Væggene i tilskuerrummet havde ni portrætrelieffer af berømte skuespilforfattere og komponister; de var lavet af billedhuggeren Elias Ølsgaard.

 

Bygningens facade blev selvfølgelig også pyntet. Over hovedindgangen blev placeret et stort relief på frontonen. Det var lavet af billedhuggeren Thomas Bærentzen (1869-1935), der ofte udsmykkede Niels Jacobsens bygninger. På sit relief til Odense Teater brugte Bærentzen de sædvanlige motiver og symboler på teater, men blandede dem også med dekorative elementer hentet fra den antikke mytologi. Øverste oppe sidder en kæmpefigur i granit, som forestiller en nøgen dame med et spejl. Det er teatrets muse (en af de ni gudinder i græsk mytologi, som hver stod for en kunstart). Spejlet skal symbolisere, at teatret er samfundets spejl. Læg også mærke til indskriften VERITAS, der betyder sandhed.

 

Musen er indrammet af to kentaurer, der er halvt heste og halvt mennesker. De holder en lyre over musens hoved. Kentaurer er fabeldyr fra den græske mytologi og var et yndet motiv i græsk kunst. De blev ofte brugt som symbol på kampen mellem civilisation og vildskab, hvor kentaurerne var vildskaben. Her skal kentaurerne nok også vise tilbage til teaterkunstens vugge i det antikke Grækenland. Strengeinstrumentet lyren er selvsagt et sindbillede på musikken og kunsten.

 

I de to hjørner er der teatermasker, der holdes af et par små, nøgne drengebørn. Og der er kvindehoveder over hvert af de tre vinduer, så der er nok at se på.