Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Nørrebro-tunnelen

 

af Johnny Wøllekær og Jesper Lundsby Skov 

 

Før den omstridte Thomas B. Thriges Gade blev anlagt, forbandt Nørrebro-tunnelen Nørregade med Nørrebro. Historien om tunnelen knytter sig til historien om jernbanen over Fyn.

 

Nørregade-Nørrebro overgangen 1904 Nørrebrotunnelen under besættelsen

Nørregade (nederst) og Nørrebro (øverst) på generalstabens kort over Odense i 1904, før tunnelen blev bygget.

Nørrebro-tunnelen (set fra syd) under krigen, hvor den motoriserede trafik stort set var indstillet.

 

Den første jernbaneforbindelse over Fyn åbnede i 1865. Den var enkeltsporet og med vigespor. Hvor jernbanen krydsede vejen til havnen, var der opsat bomme. Jernbanetrafikken var i vækst, og allerede før 1910 begyndte planlægningen af et dobbeltspor over Fyn. Under dette arbejde planlagdes tunneler ved Nørrebro og Jarlsberggade. Den voksende trafik betød, at byplanlæggerne ikke var begejstrede for vejoverskæringer med bomme. Løsningen blev blandt andet, at den planlagte tunnel ved Nørrebro blev bygget. Den blev taget i brug omkring 1912 og blev lavet, så højde og bredde præcis tillod, at to sporvogne kunne passere hinanden i tunnelen.

 

Den tiltagende trafik og godstransport gennem tunnelen skabte i mellemkrigsårene en del problemer. Havnen var et centralt omdrejningspunkt for byen. Her lå flere af byens store arbejdspladser som Thomas B. Thrige og Stålskibsværftet. Allerede omkring 1930 dukkede det første forslag om en udvidelse af Nørrebro-tunnelen op. Det var meningen at lave endnu en underføring – magen til den eksisterende. Udbruddet af 2. verdenskrig forsinkede i første omgang projektet, da den motoriserede trafik dalede dramatisk.

 

Da krigens tåger atter lettede, og samfundshjulene kom i gang igen, blev der også pustet nyt liv i planerne om et gadegennembrud til havnen. Den voldsomt voksende biltrafik i byens gader var en stadig kilde til betænkelighed blandt byens byplanlæggere og politikere. Daglige sammenstuvninger af trafikken i tunnelen fra Nørregade til Nørrebro var en vigtig baggrund for beslutningen om det store gadegennembrud, der senere blev kendt som Thomas B. Thriges Gade.

 

Det blev begyndelsen til det mest betydningsfulde indgreb i Odenses byplan siden middelalderen. Den konkrete planlægning af gaden begyndte allerede før 1950, og den blev færdig til havnen midt i 1970'erne. Det store gadegennembrud blev hurtigt så upopulært, at man skrottede planen om et tilsvarende gennembrud fra Odinsgade til Søndergade.

 

Efter anlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade mistede Nørrebro-tunnellen sin position som trafikalt knudepunkt, og da det gamle Nørrebro blev fjernet omkring 1980, var tunnelens dage også talte. I maj 1980 blev tunnelen endelig lukket af en svær mur ved tunnelens nordlige ende. Tunnelen blev en periode et yndet opholdssted for byens junkier og hjemløse, der slæbte gamle møbler og andet ind i det overdækkede tilholdssted.

 

I 1997 lukkede Bane Danmark hele tunnelen, da mængden af klager fra naboer var blevet for stor. En egentlig nedrivning ville blive for dyr, og tunnelen blev i stedet fyldt op med en blanding af grus og beton. Tunnelens sydlige ende blev også muret til, og den nu fyldte tunnel overdækket af muld og beplantning, så tunnelen i dag ikke er til at se.