Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Munkebjerghuset 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Mange undrer sig, når de går tur på Rosenørnsvej i Munkebjergkvarteret over, at nr. 30 – som er et lille og tilsyneladende gammelt bindingsværkshus – ligger midt mellem hundredvis af murermestervillaer fra mellemkrigstiden og den første efterkrigstid. Er det et levn fra en gammel landsby, eller er der blot tale om en efterligning af gammel byggeskik?

 

Munkebjerghuset 1937 Munkebjerghuset rejsegilde 1935

Midt i Odenses Munkebjergkvarter ligger Munkebjerghuset - et tidligere landarbejderhus, som lå i vejen for trafikken på Hjallesevej og derfor blev flyttet til den nuværende beliggenhed i 1930'erne (N.M. Knudsen fot.).

Rejsegilde den 28. maj 1935 efter flytningen til Rosenørnsvej.

 

Historien om Munkebjerghuset begynder imidlertid et helt andet sted, nemlig på Hjallesevej. Vejens østside fra seminariet (den nuværende Odense Friskole) til landsbyens Hunderups sprøjtehus (ved den nuværende ringvej) var for 100 år siden ubebygget bortset fra en gammel landarbejderbolig, som lå over for Lahnsgades udmunding i Hjallesevej – stort set der, hvor Tesdorpfsvej nu er anlagt. Huset var formentlig fra midten af 1700-årene, og da biltrafikken på Hjallesevej i mellemkrigstiden tog til, kom huset i stigende grad til at ligge i vejen for trafikken, og da man i 1930’erne havde besluttet at udvide vejen, måtte huset rives ned.

 

Ejeren var på den tid ingeniør N.M. Knudsen, der var født 1877 på det, vi nu kender som Hotel Knudsens Gaard. Han havde som enearving i 1919 overtaget gården i Hunderup med dens tilliggende jorder, der omfattede størstedelen af det område, der nu er omkranset af Hjallesevej, Kragsbjergvej og ringvejen, og fra 1927 var han begyndt at udstykke jorden med Guldbergsvej som det første gadeanlæg.

 

I løbet af ganske få år kom ingeniøren til at svømme i penge, i takt med at jorden blev omvekslet til klingende mønt, og da han lagde stor vægt på at omgås sin arv på en historiebevidst måde, besluttede han sig i 1934-35 for at få flyttet Munkebjerghuset til den nuværende placering, umiddelbart op til det parkanlæg, Munkedammen, han havde givet Odense Kommune jord til ved en gammel mergelgrav.

 

Huset blev genrejst – men slet ikke, som det havde set ud ved nedtagningen. Der blev lavet en høj kælder, og huset fik betonloft, ligesom der f.eks. også kom moderne toiletfaciliteter. I det indre blev det forsynet med møbler, som var snedkereret efter forbilleder på fynske museer. Og på facaden fik det følgende indskrift: ”Rejst i fortid, skærmet i nutid. Før på bjerget, nu på det lave. Gemt, men ikke glemt af slægtens sidste.”

 

Huset blev brugt til udlejning, men et par værelser blev den første snes år efter flytningen brugt af ingeniøren, når han var på besøg i sin fødeby for at følge udstykningerne på slægtens gamle jord.

 

Munkebjerghuset ejes nu af den fond, Ingeniør N.M. Knudsens Fond, som han grundlagde i 1936, og som først og fremmest er tilvejebragt ved realisering af de værdier, der på hans tid var eller havde været bundet i gården, de tilhørende huse og jorden ved Hjallesevej. Et snurrepiberi, men også et klart vidnesbyrd om, at det lå Knudsen som slægtens sidste på sinde, at historien om kvarterets jord blev formidlet til kommende generationer.