Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Munke Mølle 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Munke Mølle blev anlagt i begyndelsen af 1100-tallet. Dens anlæggelse hang indirekte sammen med drabet på kong Knud den Hellige. Den blev nemlig anlagt af de benediktinermunke – eller Skt. Knudsmunke – der blev hentet til Odense fra England af kong Erik Ejegod (en bror til Kong Knud) for at varetage de mange interesser, der knyttede sig til dyrkelsen af broderens minde.

 

Udsnit af Braunius' kort med Munke Mølle Munke Mølle ca. 1907

Udsnit af Braunius' kort over Odense 1593. Munke Mølle ses tydeligt.

Munke Mølle og Munke Mølles Klædefabrik set fra Klaregadebroen ca. 1907, da nedbrydningen af Munke Mølle var indledt. I løbet af 1907-08 byggedes det kommunale elektricitetsværk stort set på Munke Mølles plads, og året efter blev bagåen opfyldt med jord.

 

Vandmøllen lå ved åen neden for munkenes Skt. Knuds Kloster og fik gravet en rende, den såkaldte malekarm. Der blev derved skabt en kunstig holm, hvor møllen stod. Den lille holm strakte sig omtrent fra, hvor Munkemøllestræde løber ud i Klosterbakken og hen til der, hvor svømmehallen ligger i dag. Munkenes mølle fik stor økonomisk og produktionsmæssig betydning. Munkene byggede oprindelig møllen for at være selvforsynende med det daglige brød, men i 1135 fik munkene tilladelse til også at male korn til byens borgere. I et brev fra 1175 bestemte kong Valdemar den Store, at borgerne i Odense skulle lade deres korn male på Munke Mølle, så byen kunne være selvforsynende med mel.

 

Efter reformationen i 1536 kom møllen i kronens eje. I 1664 blev den købt af en privatmand, nemlig den fynske landsdommer Jens Lassen, der forpagtede den ud. Møllen mistede på dette tidspunkt også den ældgamle tilknytning til Skt. Knuds Kloster. Møllen, der var en af byens største og mest værdifulde ejendomme, skiftede ejer mangfoldige gange. Op igennem flere århundreder blev møllens drift lagt i adskillige fornemme mænds hænder, kanslere, lensmænd, amtmænd og andre prominente personer.

 

I midten af 1800-tallet blev Munke Mølle udvidet af møller F. Krag. Han drømte om at udvide driften til formaling af korn til udførsel. Drømmen brast imidlertid, og han måtte sælge møllen til et aktieselskab, der anvendte en del af vandkraften og bygningerne til en klædefabrik. Selve vandmøllen kørte dog videre og blev siden udvidet, og da møller J.P. Petersen købte den i 1881, blev en ny epoke indledt. Møllen blev forvandlet til en af landets største og mest moderne handelsmøller, og møllens bygninger bredte sig stadig længere ud.

 

Munke Mølle flyttede i 1905 til Odense Havn og blev omdannet til en moderne dampmølle. Kapaciteten blev forøget, og samtidig var beliggenheden ved havnen og ved jernbanespor optimal. Møllen brændte dog i 1911 og måtte genopføres.

 

Kommunen købte den gamle, forladte mølle. Der, hvor møllen havde ligget, kom byens kommunale elektricitetsværk nu til at ligge. Det var også ved den lejlighed, at bagåen, der gennem århundreder havde ført vand hen til møllen, blev opfyldt med jord. Dermed blev Filosofgangen forvandlet fra en sti til en vej, og de sidste rester af Odenses vikingeborg på Nonnebakken forsvandt.