Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Langelinie Kollegiet

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

I 1966 slog Odense Universitet portene op for de første studerende. Byens befolkningssammensætning er siden da blevet præget væsentligt af de mange nye studerende, der er kommet til siden, og som næsten alle skal finde sig et sted at bo, når de flytter til byen.

 

Kollegiet på Langelinie 1966

Der skåles på en lys fremtid på et af fælleskøkkenerne på det nyindrettede kollegium på Langelinie den 31. august 1966.

 

Kloge folk vidste godt, at et universitet ville øge behovet for studieboliger, og det var derfor rettidig omhu, at Odense Andelsboligforening netop i sommeren 1966 kunne tage et nyt kollegium i brug i den ombyggede ejendom, Langelinie 45. Langelinie – som stort set er bebygget i første halvdel af det 20. århundrede - er den dag i dag Odenses velhaverkvarter par excellence, og et kollegium er ikke lige det, man forventer at finde her. Men ejendommen var altså heller ikke bygget som kollegium.

 

I foråret 1910 kunne frk. Marie Henningsen overtage den nyopførte ejendom, som hun havde fået bygget til brug for Odense Husholdningsskole. Den var tegnet af den unge og helt nyuddannede arkitekt Knud Henningsen, der blandt andet havde været ansat hos Odenses førende arkitekt, Niels Jacobsen, og hos dennes bekendte, Valdemar Schmidt (som senere stod for restaureringen af Skt. Knuds Kloster).

 

Det med husholdningsskolen blev imidlertid en kortvarig fornøjelse, og allerede i 1912 var bygningen overtaget af direktør M.K. Rasmussen, hvis firma, A/S Confektionær, arbejdede på adressen. Her var vistnok en overgang produktion, men i størstedelen af perioden frem til 1950’erne virkede aktieselskabet inden for en gros handel med damekonfektion, og så boede familien Rasmussen også i den store ejendom med have ned til Odense Å.

 

Da virksomheden omkring 1960 gled over på andre hænder, forsøgte en privat ejer først at få mulighed for at indrette bygningen med værelser, fortrinsvis til enlige ældre damer. Senere overtog kommunen ejendommen, fordi man overvejede at ombygge den til plejehjem (mange af de gamle værelser fra skoletiden var her endnu), men også dette forsøg blev opgivet. I 1964 solgte Odense Kommune derfor ejendommen til Odense Andelsboligforening, som med bistand fra arkitekt Herman Ricka fik den ombygget til kollegium.

 

Det nye kollegium var indrettet med omkring 45 værelser, og det kunne således rumme omkring en fjerdedel af den første årgang universitetsstuderende. Avisen bragte den 1. september 1966 en artikel om kollegiet, bygget på interviews med nogle af de nyindflyttede. Værelserne kostede 185 kr. om måneden ved indflytningen, og de studerende regnede med alt i alt at kunne klare sig for 5.-7.000 kr. pr. år. Avisen tilføjede, at de fleste af studerende røg, og ”ingen sagde nej tak, da vi bød på en pilsner”. Flere ville ifølge avisen nok være nødt til at spare på ”visse dyre varer, for de kommende syv år bliver ingen dans på roser”.

 

Der viste sig hurtigt problemer med lydisoleringen på det nye kollegium, som siden er ombygget flere gange. Nu administreres kollegiet af boligforeningen Kristiansdal.