Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Kilometerhusene

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Det officielle navn er Korsløkkeparken, men i folkemunde har byggeriet næsten aldrig heddet andet end Kilometerhusene. De har næsten 50 år på bagen, og de var en slags reaktion på den fortvivlede boligsituationen, der herskede i efterkrigsårene. Mange odenseanere stod uden en bolig, og derfor blev der sat skub i omfattende boligbyggerier i byens udkanter. 

  

Kilometerhusene på Nyborgvej 1970-80 /upload/stadsarkivet/blank_001.gif Udsigt fra Kilometerhusene på Nyborgvej mod punkthusene på Bregnevej, 1956

"Kilometerhusene" på Nyborgvej fotograferet i 1970'erne. Ukendt fotograf.

Udsigt fra højhusene på Nyborgvej mod punkthusene på Bregnevej i baggrunden, 1956. Snart blev Nyborgvejkvarteret også domineret af de lange bebyggelser på sydsiden af vejen.

 

Fyns almennyttige Boligselskab var blandt de boligselskaber og -foreninger, der lagde sig i selen for at skaffe odenseanerne flere og bedre boliger. Det skete blandt andet ved at bygge både i højden og i længden. Sådan som det var tilfældet med Korsløkkeparken, der blev opført i årene 1948-1989.

 

Korsløkkeparken blev boligselskabets flagskib og kom til at omfatte næsten 1.500 etageboliger og 160 rækkehuse. Det første, som blev opført, var rækkehusene ved Bredalsvej og Østerbæksvej. Rækkehusene stod færdige i 1949. Så fulgte boligblokkene på hjørnet af Rødegårdsvej og Østerbæksvej. De blev taget i brug 1950-51.

 

Efter et kort pusterum var boligselskabet klar til - for alvor - at bygge i højden. Odenses første ”højhuse”, nemlig de fem hvide ”giganter” på Bregnevej, der ofte kaldes punkthusene, var blevet opført i 1952-53. Dem ville man overgå, så boligselskabet opførte højhuse ved Jens Juels Vej og Nyborgvej. De var på otte etager - akkurat én etage højere end punkthusene.

 

Da højhusene stod færdig, købte boligselskabet ejendommen Juelsminde på hjørnet af Nyborgvej og Ørbækvej. Der var nu plads til et yderligere byggeri, som blev delt i to dele.

 

I 1960’erne skød etagehusene ud mod Nyborgvej op. Boligselskabet byggede nu ikke længere i højden, men derimod i længden. Det blev til Odenses længste hus, beliggende Nyborgvej 189-215. Det var i fem etager og opført i gule teglsten. Boligblokken strakte sig over 198 meter og gav plads til 154 lejligheder, som var fyldt med nye lejere i foråret 1968. De følgende år skød yderligere boligblokke ved Nyborgvej i vejret.

 

I avisen kunne man læse, at boligselskabet havde let ved at leje de nye lejligheder ud, ja selskabet blev nærmest bestormet af folk, der ville sikre sig en af de ledige lejligheder. Korsløkkeparken var tegnet af arkitekterne Oluf Rasmussen og Jørgen Stærmose, der hørte til byens førende på deres felt, og de slog stregerne til flere af tidens mest markante Odensebyggerier.

 

Flere af lejlighederne i Korsløkkeparken var reserveret til socialt udsatte, som f.eks. mindrebemidlede folkepensionister, som man gerne ville flytte bort fra gamle, nedslidte boliger i centrum og ud til de nye kvarterer, der lå i ”smukkere” omgivelser. De fleste af lejlighederne var toværelses med et eller to kamre. I prøvelejlighederne blev det vist, hvordan de to værelser – helt i tidens ånd – enten kunne indrettes til opholdsstue og spisestue eller som kombineret opholds- og spisestue og et soveværelse.

 

I 1989 fik Korsløkkeparken det sidste skud på stammen, da en række nye ældrevenlige boliger stod klar til indflytning.