Spring til indhold
Luk

Om Odense 

KFUM-bygningen på Klosterbakken 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Odense-afdelingen af KFUM  (Kristelig Forening for Unge Mænd) blev dannet i 1883 – i øvrigt i forbindelse med, at Indre Mission i Odense kunne tage sit første missionshus i byen i brug, Bethania i Ryttergade. Her holdt KFUM også til i de første år, men snart fik man egne lejemål i byen, først på Fisketorvet og senere i Jernbanegade. Virksomheden tog stadig til i omfang, og da man også var inspireret af virksomheden i andre byer, fik man 1899-1900 opført egen forsamlingsbygning i Nedergade med tilhørende pensionatsværelser, gymnastiksal og soldaterhjem.

  

KFUM-bygningen 1946 /upload/stadsarkivet/blank_001.gif KFUM-bygningen på Klosterbakken 1950'erne

KFUM-bygningen set fra Eventyrhaven i 1946. Herluf Lykke fot.

Bygningen - her i farver - set fra Klosterbakken i 1950'erne. Marie Elisabeth Rump fot.

 

Placeringen i Nedergade viste sig imidlertid snart problematisk. Den var ikke central nok, mente mange, og somme tider bredte der sig også en ubehagelig stank fra åen i lokalerne. Endelig var der også problemer med udlejningen af lokalerne i bygningen.

 

I 1918 besluttede foreningen derfor at sælge huset i Nedergade – og først et par år senere fik man en grund på hånden på Klosterbakken, der kort forinden var lavet som gadegennembrud. Der var – grundet efterkrigsårenes inflation – ikke mange penge at bygge for, men et indsamlingsudvalg med grosserer Th. Muus i spidsen fik hurtigt samlet så mange penge ind, at det blev realistisk at gå videre med byggeplanerne, og man valgte hurtigt arkitekt P.V. Jensen-Klint, der netop havde tegnet Fredens Kirke på Skibhusvej, som arkitekt til nybygningen.

 

En masse indsamlingsaktiviteter blev sat i gang. Mest spektakulært var det nok, at der i indsamlingsdagene blev bygget et tårn på Klingenberg, hvor der blev sat en ny sten i, hver gang der kom ekstra 40 kr. i kassen. Så fik man et håndgribeligt udtryk for planernes fremadskriden, og det fortælles, at tårnet blev så stort, at der kunne stå tre mand inde i det – senere blev der dog muret udefra.

 

I september 1923 kunne det nye hus omsider indvies, og det dannede i mere end fire årtier ramme om en stor del af KFUMs aktiviteter i Odense – bl.a. i festsalen på 2. sal, hvor der var plads til omkring 300 siddende gæster. I de øverste etager var der værelser til udlejning og pensionatsvirksomhed.

 

Under 2. verdenskrig blev bygningen gradvist beslaglagt af den tyske besættelsesmagt, og skyderiet fra og omkring bygningen den 5. maj 1945 kostede flere odenseanere livet. I midten af 1960’erne var Fyns Kommunale Telefonselskab i bekneb for plads, og med en slet skjult trussel om ekspropriation hængende over hovedet gik KFUM ind på at sælge bygningen for 3 mio. kr. kontant. Den blev derefter nedrevet, og sammen byggede KFUM og KFUK et nyt mødested på Rødegårdsvej.