Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Højstrupparken

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Sidst i 1930’erne var Odense kommet over den boligmangel, som havde præget mellemkrigsårene. I 1939 havde byen flere ledige lejligheder, men så kom krigen. Byggeriet gik delvist i stå, og boligmangelen tog til. I de første efterkrigsår forbedrede staten betingelserne for foreningsbyggeri, og der kom på ny gang i det almennyttige byggeri. Odenses store boligorganisationer, Odense Andelsboligforening, Fyns Almennyttige Boligselskab, Andelsboligforeningen Højstrup og Boligforeningen Kristiansdal så alle dagens lys sidst i 1940’erne.

  

Højstrupparken 1973 /upload/stadsarkivet/blank_001.gif Højstrupparken nærbillede, 1950'erne

En del af Højstrupparken, blokkene ved Bystævnevej, set fra Rismarksvej 1973.

Nærbillede fra 1950'erne (Arne Bloch fot.)

 

Boligforeningen Højstrup blev dannet i 1947 af folk med tilknytning til Dansk Akkumulator- og Elektromotorfabrik. Fabrikken barslede med planer om at flytte til Højstrup – det blev dog aldrig til noget. ”Der må en boligforening til derude. Det er jo næsten uden for kommunen”, tænkte Thorvald Christensen, der var fællestillidsmand på DAE.

 

Derfor tog han i samarbejde med andre arbejdere på fabrikken initiativ til en boligforening. Det blev begyndelsen til Højstrupparken, der blev opført i etaper. Odensearkitekterne A. Eriksen og Erik Eriksen, der slog stregerne til byggeriet, ville skabe rammer om det gode liv – et tæt samspil mellem bygninger, terræn og beplantning. Lyset skulle stråle ind i boligerne, hvorfor stuerne blev orienteret mod solen. Der skulle også være altaner, så man både kunne være inde og ude uden at forlade lejlighederne.

 

Det gode liv var i 1940'erne og 1950'erne ikke synonymt med det gode byliv med caféer og lignende. Det gode liv handlede om ordentlige og moderne faciliteter som varmt vand og centralvarme i folks boliger. Men det handlede også om at få plads omkring sig, så børnene kunne tumle i det grønne.

 

Derfor blev Højstrupparken - som de fleste af periodens almene boligbebyggelser - opført som såkaldt parkbebyggelser. Alle beboere skulle have lys, luft og grønne fællesarealer. For at skabe det bedste af det bedste allierede arkitekterne sig med andre eksperter. Boligernes køkkener blev f.eks. tegnet af køkkenarkitekten Ulla Tafdrup, mens havearkitekten C. Th. Sørensen stod for de grønne arealer mellem boligerne. Han havde tidligere været arkitekten bag skabelsen af Eventyrhaven.

 

Ikke mindst C. Th. Sørensen fik stor indflydelse. Han arbejdede for at skabe den bedste sammenhæng mellem bebyggelse og grønne omgivelser. I Højstrupparken blev det oprindelige forslag ligefrem ændret, efter at havearkitekten var blevet inddraget. Bebyggelsen blev anlagt på et skrånende terræn, der blev samlet om et lille butikstorv. Der blev også skabt en opdeling i mindre rum med hække og buske samt indrettet legepladser og opholdssteder, men der blev også plads til f.eks. syrenomkransede tørrepladser.

 

Blokkene blev opført af røde tegl, og der blev lagt vægt på den håndværksmæssige kvalitet - eksempelvis de særligt indfarvede fuger, som gav murværket en mere ens flade end traditionelt fuget murværk. Vinduer og døre var hvidmalede, og der var store ruder, som gav masser af lys. Alt sammen harmonisk.