Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Højhuset på Fisketorvet

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Odense er kendt for sin relativt flade profil. I den fynske hovedstad er der ikke meget, der stikker op. Men byen er i forandring i disse år, og nu skal der bygges i højden. Fra stor by til storby, lyder mottoet. Det var nogenlunde den samme sang, der lød, da Thomas B. Thriges Gade blev planlagt. Byplanlæggerne ville skabe en moderne by med ”skyskrabere” langs byens nye, store vej.

  

Højhuset under opførelse 1970 /upload/stadsarkivet/blank_001.gif Kirken og højhuset 1988

Sparekassen Fyns højhus under opførelse ved Fisketorvet, ca. 1970 (Knud Stærmose fot.).

Højhuset kunne godt ses i Odenses skyline. Her er det og domkirkens tårn fotograferet i 1988 (Ole Ølund fot.).

 

Blandt dem, der ville bygge stort, var den århusianske storkøbmand Herman Salling, der puslede med planer om et storstilet varehus ved Nørregade. Det omfattede både et stormagasin og en 10-etages kontorbygning med butikker, banker m.m. Kommunen gav i princippet grønt lys til, at bulldozere og byplanlæggere kunne rykke ind i Nørregadekvarteret. Men værdifulde ejendomme som Oluf Bagers mødrene gård, Nørregade 29, og det tidligere Slotsbryggeri, Nørregade 45, kom så i farezonen, og Salling endte med at trække følehornene til sig.

 

Ét markant højhusbyggeri blev dog realiseret, nemlig Sparekassen Fyns højhus på Fisketorvet.

 

Sidst på året 1970 var den store, underjordiske parkeringskælder på Fisketorvet færdig, og de handlende kunne endelig ånde lettet op. Der var gået tre år, siden udgravningerne var begyndt, og byggeriet havde været forbundet med mange gener, men nu lysnede det. Sparekassen Fyn løftede samtidig sløret for et nyt, højt og markant byggeri ved Fisketorvet. Det var kongelig bygningsinspektør, arkitekt Jørgen Stærmose, der slog stregerne til højhuset, der de følgende år rejste sig på hjørnet af Stålstræde og Fisketorvet. Det 11-etages byggeri, der var planlagt til at være 44 meter højt, og som i bymidten kun blev overgået af Skt. Knuds Kirkes spir på ca. 45 meter, skulle blandt andet rumme en udvidelse for sparekassen, som havde til huse lige ved siden af nybyggeriet. Det drejede sig dog kun om en enkelt etage. Herudover skulle der være forretninger i stueetagen, mens resten af etagerne var kontorlokaler til udlejning. Det viste sig sidenhen, at det specielt var læger og tandlæger, som lejede sig ind i bygningen. 

 

Helt i tidens ånd var der bygget to elevatorer fra parkeringskælderen, så sparekassens kunder, når de kom i bil, kunne gå under tag hele vejen fra den parkerede bil til ekspeditionen.

 

Undervejs i byggeriet blev flere store planer luftet. Én gik ud på at indrette en restaurant på toppen af højhuset, så man kunne nyde en af byens bedste udsigter. Men da det kom til stykket, var der ingen, der bed på krogen. I juni 1972 kunne man fejre rejsegilde – og byggeriet høstede mange roser i den lokale presse, der kaldte huset for ”bykernens flotteste vartegn”, om end det også blev omtalt som noget dominerende med sin beklædning af tusinder af marmorplader.

 

Endnu før højhuset stod færdigt, gik Sparekassen Fyn og Bikuben sammen og dannede landets største sparekasse. Byggearbejdet sluttede i 1973, men da var de nederste etager allerede taget i brug.