Spring til indhold
Luk

Om Odense 

H.C. Ørsteds Kollegiet 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Odense blev for alvor universitetsby i 1966, da de første studerende blev optaget på universitetet. Forhistorien var forbløffende kort. Lokale kræfter pressede i organiseret form på fra 1960, og den selvbestaltede kreds nedsatte allerede samme år et udvalg, som blandt andet skulle se på, hvordan der kunne skaffes kollegiepladser, når byen i fremtiden ville blive invaderet af horder af voksne studerende. Udvalget oprettede derefter en egentlig kollegiekomité med hele 35 medlemmer.

Indvielse af H.C. Ørsteds Kollegiet 1969   H.C. Ørsteds Kollegiet 1969

Indvielsen af H.C. Ørsteds Kollegiet, maj 1969. På billedet ses fra venstre formanden for kollegiekommiteen, ingeniør Jørgen Christensen, arkitekt Jørgen Stærmose og kreditforeningsinspektør Aage Jensen. Yderst til venstre ses en aktivist.

H.C. Ørsteds Kollegiet, anno 1969. Kollegiet havde plads til 560 studerende.

 

Odense havde i begyndelsen af 1960’erne kun få kollegiepladser. Teknisk Kollegium på Jagtvej og 4. Maj-kollegiet på Østerbæksvej havde tilsammen under 200 værelser, og det forslog som en skrædder i helvede. Noget måtte gøres.

 

Jørgen Christensen, der blev valgt til formand for kollegiekomiteen, var ikke en hr. hvem-som-helst. Han havde siden 1913 haft egen rådgivende ingeniørvirksomhed i byen. I 1930’erne havde han været drivkraften bag rejsningen af det kæmpemæssige Odinstårn på Bolbro Bakke – lavet af restmaterialer fra byggeriet af Lillebæltsbroen. Det havde også givet ham hans tilnavn, Jørgen Tårn. Fra 1929 til 1942 var han medlem af byrådet og en tid leder af den konservative gruppe. Det var med andre ord en mand med et omfattende netværk.

 

Komiteen havde under Jørgen Tårns myndige ledelse en heldig hånd. I løbet af nogle få år fik den samlet ca. 3 mio. kr. ind (på et tidspunkt, hvor en arbejder tjente omkring 10 kr. i timen). Beløbet ville vel svare til 30-50 mio. kr. i dag. Et byggeudvalg overdrog det til en lokal arkitekt, kongelig bygningsinspektør Jørgen Stærmose, at udarbejde tegninger til det nye kollegium, H.C. Ørsted-kollegiet, på en grund, som Odense Kommune stillede til rådighed øst for Teknikum og Hinderupgård.

 

Kollegiet fik plads til 560 studerende – heraf 480 fordelt på enkeltværelser i fire firetages boligblokke. De resterende 80 pladser fremkom ved opførelsen af ti etplanshuse med hver fire lejligheder, beregnet til gifte studerende - det med ægteskabet var en formalitet, man endnu lagde vægt på i slutningen af 1960’erne. Der var rejsegilde på den første af blokkene i oktober 1967. I foråret 1968 flyttede de første studerende ind, og da kollegiet var færdigt og kunne indvies i maj 1969, var kollegiekapaciteten i byen mere end fordoblet. Kollegiet drives i dag af Boligforeningen Kristiansdal.

 

Man kunne vel have ventet, at de studerende var glade for at have fået billige og gode, nye indkvarteringsmuligheder, men taknemligheden var hos nogle af de studerende til at overse. Natten efter indvielsen den 17. maj 1969 blev den opsatte bronzetavle med sponsorernes navne udsat for hærværk og blev overmalet med rød maling. De to gerningsmænd blev hurtigt pågrebet og anførte, at pengene til sponsortavlen kunne have været brugt til mange bedre formål. Selv om det lå i tidens ungdomsoprør at være stærk kritisk over for magthavere og storkapital, havde kollegianerrådet dog åndsnærværelse nok til at betegne aktionen ved dens rette navn: vandalisme. Men mon ikke forargelsen blandt de mange sponsorer var udbredt? Utak er verdens løn.