Spring til indhold
Luk

Om Odense 

H.C. Andersens barndomshjem

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Et nyt eventyr fra H.C. Andersens hånd er på forunderlig vis dukket op. Det er skrevet af en meget ung Andersen og blev øjensynlig givet til enkefru Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen. Madam Bunkeflod boede i Eilschous Boliger tværs over for Andersens barndomshjem i Munkemøllestræde.

 

H.C. Andersens Barndomshjem i Illustreret Tidende 1867   H.C. Andersens Barndomshjem 1970

H.C. Andersens barndomshjem i Munkemøllestræde - en afbildning fra Illustreret Tidende 1867 - det år, da digteren blev æresborger i Odense.

Barndomshjemmet i Munkemøllestræde, som det så ud i 1970.

 

Når barndomshjemmet i dag er museum, så skyldes det ikke mindst Odense Teater, og hvorfor nu det? Jo, i 1930 kunne Odense fejre, at det var 125 år siden, at H.C. Andersen blev født. Det blev markeret på mange måder. Thomas B. Thrige gav penge til opførelsen af en mindehal ved museet i Hans Jensens Stræde, og da man om sommeren markerede jubilæet med en fest, lagde Odense Teater skrå brædder til en festforestilling.

 

Da arbejdet med jubilæet gik i gang, blev teatrets bestyrelse – nogle af byens bedsteborgere - opmærksom på, at barndomshjemmet i Munkemøllestræde blev brugt til møbelhandel. Det var også blevet ombygget betydeligt, siden den lille Hans Christian havde boet der, ja, der var ligefrem sat en etage oven på huset.

 

Det var ifølge teaterbestyrelsen både synd og skam, og man besluttede derfor, at teatret skulle købe og restaurere huset, så det blev ført tilbage til sit udseende i 1800-tallets begyndelse. Når alt var klart, skulle huset foræres til Odense Kommune.

 

Med sin gestus kunne teatret være med til at bevare en af Odenses kulturværdier, som oven i købet havde en vis tilknytning til teatret, da H.C. Andersen var forfatter til en del af de forestillinger, der blev opført på den fynske landsdelsscene. Det lød jo alt sammen meget godt, men mon ikke teaterbestyrelsen også håbede at skabe lidt velvilje for teatrets sag hos de bevilgende myndigheder?

 

Teatret måtte punge ud med godt 70.000 kr. for købet af barndomshjemmet og istandsættelsen. Det svarede til ca. halvdelen af teatrets egenkapital. I 1931 blev barndomshjemmet kvit og frit overgivet til kommunen, der straks indrettede huset til et nyt, lille museum for H.C. Andersen. Så ventede teaterbestyrelsen blot på, at investeringen ville give resultat. Men bestyrelsen havde gjort regning uden vært. Ministeriet blev nærmest lidt overrasket, da det opdagede, at Odense Teater var gået ind i sagen, og hurtigt efter meddelte man uden yderligere forklaring, at en sag om statstilskud til teatret var stillet i bero.

 

Eventyret med barndomshjemmet bragte teatret i en uheldig situation. Det kostede som nævnt en stor del af teatrets formue, og teatret kunne ikke se frem til et snarligt statstilskud. For at gøre ondt værre, så var teatret også blevet lovet et tilskud fra kommunen, men det forudsatte, at teatret fik statstilskud. Kommunen blødte dog op, og teatret fik alligevel et kommunalt tilskud. Først en halv snes år senere kom statstilskuddet. Så eventyret endte vist lykkeligt.