Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Festsalen på rådhuset 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Ærlig talt: Det var meget mærkeligt at træde ind i festsalen på Odense Rådhus i begyndelsen af 1930’erne. De store vægflader var nemlig udsmykket med seks store malerier på lærred, udført af teatermaleren Carl Lund. Og her så man to billeder af Kronborg, to billeder af Frederiksborg Slot samt et billede af henholdsvis Rosenborg og Børsen. Gæsterne måtte naturligvis undre sig, for hvad havde de motiver egentlig med Odense at gøre? Ingenting!

 

Festsalen i Odense Rådhus ca. 1930   Johannes Larsen udsmykker rådhusets festsal, 1930'erne

Festsalen som den så ud efter renoveringen i 1925-26 med malerier af Kronborg, Frederiksborg Slot, Rosenborg og Børsen.

Kunstmaleren Johannes Larsen fotograferet, mens han var i færd med at udsmykke festsalen på rådhuset midt i 1930'erne.

 

Alligevel havde de udsmykket festsalen i mere end 40 år, da direktøren for Statens Museum for Kunst, Leo Swane, i efteråret 1933 kom og fældede dommen. Billederne var efter hans opfattelse uden værdi, og han foreslog samtidig sin vært, den konservative borgmester H.Chr. Petersen (”Spare-Petersen”), at lade salen udsmykke af en af de store Fynbomalere, Johannes Larsen fra Kerteminde.   Leo Swane havde tidligere været gift med Johannes Larsens søster, og Swane fandt, at Larsen var blevet forbigået ved offentlige udsmykningsopgaver. Da Johannes Larsen allerede var 66 år gammel, kunne udsmykningen i Odense ikke udsættes meget længere.


Borgmesteren var da også med det samme positiv over for projektet. På stedet gav han tilsagn om, at byen ville betale en tredjedel af de 30.000 kr., som udsmykningen skulle koste, hvis resten kunne skaffes udefra, og med det tilsagn i lommen drog Leo Swane hjem til hovedstaden – og skaffede det resterende beløb fra Ny Carlsbergfondet. Swane havde sine forbindelser i orden, så få uger efter besøget var tilsagnet klar, og Johannes Larsen havde fået opgaven. Keine Hexerei, nur Behändigkeit, som de gamle tyskere sagde.

 

Året efter arbejdede Johannes Larsen med skitserne til den nye udsmykning, og han fik i den forbindelse lov til at pille et par af halvsøjlerne på væggene ned, sådan at hans udsmykning kom til at omfatte to store freskomalerier på langvæggen og et lidt mindre freskomaleri i hver ende af salen.  Alle motiver blev hentet fra naturens verden, og selv om man befandt sig midt i en af provinsens største byer, var bylivet fuldkommen fraværende i udsmykningen. Det var i øvrigt en linje, som blev fulgt, da Odense Rådhus i 1950’erne fik sine to andre meget store kunstværker, Fynsk Forår i rådhushallen og allegorien over Fyn på en væg i byrådssalen.

 

Johannes Larsen tog udgangspunkt i to af sine egne oliemalerier til udsmykningen af de to endevægge, hvor nøgne kvindeskikkelser er i centrum, mens kronhjorte i en bøgeskov og elge i en højmose udsmykker de to felter på langvæggen. Og jo, der har faktisk levet elge på Fyn – lige efter sidste istid. Modellen til det store gevir er i øvrigt fundet på Hindsholm. Netop dette maleri blev beskadiget, da tyskerne i september 1944 angreb politistationen på rådhuset, men er senere istandsat (tydeligt!) af maleren Svend Saabye.