Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Dalum Kloster 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Klostret i Dalum har lange historiske rødder. En gang omkring år 1200 flyttede benediktinernonnerne deres kloster fra Nonnebakken i Odense til det sted i Dalum, hvor kirken siden har ligget. Kirken var i flere hundrede år nordfløjen i et firefløjet klosteranlæg med klostergård og korsgang. Her levede nonnerne deres stille og arbejdsomme liv, og de fik på stedet også anlagt deres egen mølle.

 

Dalum Kloster 1959   Nonner og andre fejrer ny busforbindelse til Dalum 1948

Indkørslen til Dalum Kloster 1959.

En ny busforbindelse mellem Odense og Dalum åbnede i 1948. Her er det bl.a. nonner fra Dalum Kloster, der hilser den nye busforbindelse velkommen.

 

Klostret blev i løbet af middelalderen rigt på jordegods, og det fungerede frem til reformationen. Under Grevens Fejde forstyrrede en gruppe borgere fra Odense med skrædder Henrik Skræp i spidsen i 1534 klosterfreden – dels plyndrede de klostret for værdifulde skatte, og dels trak de et spor af voldtægt efter sig. Året efter blev skrædderen og tre medskyldige dog halshugget for deres udåd. 

 

Ved reformationen overgik ejendomsretten til klostrets bygninger og jorder til kongen. De sidste nonner fik lov til at blive boende, til de døde, men snart derefter forsvandt størstedelen af de oprindelige klosterbygninger bortset fra kirken. Længere mod vest, hvor klostrets prior havde boet, blev der passet bedre på bygningerne, og her voksede i de følgende århundreder herregården Christiansdal frem. Kongen solgte den første gang i 1662, og navnet Christiansdal fik gården i 1682, da den senere stiftamtmand Didrik Schult købte den af kong Christian 5. og samtidig fik tilladelse til at opkalde den efter kongen.

 

Herregårdshistorien skal ikke forfølges her – blot skal det bemærkes, at den snart igen kom i kronens eje, og at slægten Benzon ejede gården 1764-1882. I den periode blev størstedelen af det resterende jordegods bortsolgt, heriblandt de store skovarealer til Odense Kommune, og efter en periode med vekslende ejere købte Skt. Hedvigssøstrenes kongregation i 1906 hovedbygningen med godt 20 tønder land jord og gav det igen navnet Dalum Kloster.

 

I det stærkt ombyggede og senere flere gange udvidede bygningskompleks har der siden boet søstre af Skt. Hedvigsordenen. Ved indvielsen i 1907 var der 14 søstre, men 30 år senere var antallet steget til næsten 40. I 1982 var antallet faldet til 24, og ved 100 års jubilæet i 2007 var der 10 tilbage. I bygningerne har der gennem de sidste 100 år været drevet hvilehjem, og her har der også været tilbudt såkaldte retræteophold af mere midlertidig karakter. Ved 100 års jubilæet ytrede forstanderinden en vis skepsis med hensyn til fremtiden, men endnu lever der nonner i de gamle bygninger efter klosterreglen: Bed og arbejd!