Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Byens første højhuse 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

I efterkrigsårene var Odense fortsat i vækst. En af tidens store udfordringer var at skaffe ordentlige boliger til et voksende antal odenseanere. De almennyttige boligselskaber havde for alvor fået vind i sejlene, og deres byggerier kom med tiden til at huse knap 25% af byens befolkning. I 1950'erne og særligt fra 1960'erne og fremefter opførtes desuden en række nye parcelhus- og rækkehuskvarterer rundt om byen - ikke mindst i de områder, som i 1970 blev en del af Odense Kommune.
 

 

Punkthusene på Bregnevej 1952 Højhuse på Jens Juels Vej 1962

Odenses første højhuse under opførelse på Bregnevej i oktober 1952.

Højhusene på Jens Juels Vej, Korsløkke C, fotograferet i 1962.

 

Odense var – og er - dog kendt for sin lave profil. Her er ingen Manhattanskyskabere. Her er et hus i hvert fald et ”højhus”, hvis det har syv etager. Det vakte derfor også opsigt, da Fyns Almennyttige Boligselskab i 1952-53 opførte byens første højhuse på Bregnevej. De fem hvide ”giganter” – eller ”syv-etagers kolosser", som Fyens Stiftstidende kaldte dem – var en del af en helt ny bydel, Tofteparken, der blev opført på rekordtid. Det tog blot et år, så stod alle fem højhuse færdige!

 

De fem højhuse var hypermoderne efter tidens forhold. Højhusene indeholdt 138 lejligheder. De var måske ikke så store efter vor tids målestok, men de havde centralvarme, bad med badekar, altaner og nedstyrtningsskakt m.m. Alt sammen kunne man leje for mellem 165 kr. og 181 kr. om måneden, hvilket ifølge avisen var ”et smerteligt greb i lønningsposen for hr. middelmand”, men det var alligevel billigt for en moderne bolig. Husene blev ofte kaldt punkthuse, hvilket hentydede til det gode udsigtspunkt, man havde i de øverste lejligheder.

 

Punkthusene havde kun status som Odenses højeste boligbyggeri i seks-syv år, indtil højhusene i Korsløkkeparken nær krydset mellem Nyborgvej og Ejbygade stod færdige. Korsløkkeparkens fire otte-etagers boligblokke var tegnet af den odenseanske arkitekt Jørgen Stærmose og opført af Odense Almennyttige Boligselskab, senere kaldet Fyns Almennyttige Boligselskab. De største lejligheder, toværelses lejligheder med to kamre, kostede her 194-200 kr. pr. måned, og der var hustelefon og ”udvendigt fortov”, dvs. svalegang uden for lejlighederne.

 

1950’ernes højhuse var udtryk for en ny tendens inden for dansk arkitektur, som man kunne kalde rationelt boligbyggeri. Tidens arkitekter havde set sig om ude i verden, og højhusene var et rationelt bud på at få løst tidens boligspørgsmål på en økonomisk, hurtig og effektiv måde. I 1960’erne og 1970'erne fik Odense flere højhuse. Det første højhus ved Odense Sygehus blev eksempelvis taget i brug i 1962, og nogle år senere blev Vollsmoses etagebyggeri med flere højhuse ved Vollsmose Allé opført.