Spring til indhold
Luk

Om Odense  

Brockmanns Hotel 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Oprindeligt var navnet Larsens Hotel, for det var gæstgiver Frederik Larsen, som i begyndelsen af 1850’erne opførte et hotel på stedet. Tidligere havde der været købmandsgård, og det nye hotel var placeret med facade ud til byens store Albani Torv. Larsens Hotel blev hurtigt byens førende, og i 1861 overtog sønnen C.F. Larsen virksomheden.

 

Brockmanns Hotel ca. 1930 Internationalt menukort fra Brockmanns Hotel 1949

Brockmanns Hotel på Albani Torv ca. 1930 -
der er rundskuedag og masser af mennesker.

I 1949 var det ikke almindeligt, at menukort blev oversat til andre sprog, men på Brockmanns Hotel lavede man en engelsksproget menu.

 

Da kong Frederik VII og grevinde Danner i juli 1861 var på besøg i Odense, foretrak de at bo på Larsens Hotel, selv om slottet havde været en mere nærliggende mulighed. Og de blev bespist godt. En levende skildpadde til brug i madlavningen blev indkøbt fra Hamburg, og på Landsarkivet i Jernbanegade opbevares stadig arkivmateriale fra besøget – blandt andet regningen på skildpadden. Pudsigt nok var det dyrere at få den transporteret fra Nyborg til Odense end hele vejen fra Hamburg til Nyborg, men det var jo også fire år før, jernbanen over Fyn blev taget i brug.

 

Kort efter kongebesøget blev hotellet overtaget af den tyskfødte Heinrich August Brockmann, der stammede fra Hannover og var født i 1825. Heller ikke han fik dog nogen lang tilknytning til stedet, men hans navn blev ikke desto mindre det, som stod på hotelfacaden frem til lukningen.

 

Biografdirektør Topps datter, Kylle Topp, fortæller i sine erindringer, at hun som ung pige kom på hotellet hver lørdag aften i følgeskab med sine forældre(!) Det var i tiden omkring 1. verdenskrig, og dengang var der jævnligt levende musik på stedet. Blandt andet optrådte kapelmester Max Skalka som ganske ung med en lille trio, og her oplevede Kylle Topp også den senere kendte sanger og skuespiller Max Hansen, kendt som den lille Caruso.

 

Noget tyder på, at det snart gik ned ad bakke for hotellet, og i 1927 kunne avisen berette om en grim affære, hvor en portier på hotellet blev sigtet for rufferi, og hvor hotellet samtidig fik frataget sine forskellige bevillinger (til dans, til musik og til at have længe åbent). I august 1934 var hotellet udsat for en voldsom brand, der nær havde ødelagt bygningen ud mod Albani Torv fuldstændigt. Det lykkedes dog for brandfolkene at begrænse skaderne, så det stort set kun var tagetagen, der for alvor led overlast.

 

Politimanden Vagner Vermod, der senere blev kendt i Odense, har i sine erindringer fortalt om, hvordan han som ung arbejdsløs i 1930’erne frekventerede hotellet på danseaftener. Mellem numrene tog han gerne opstilling på den brede trappe mellem stueetagen og førstesalen, så det ikke var så påfaldende, at han ikke købte noget. Trods pengemangelen fandt han dog sit livs udkårne på Brockmann – ligesom mange andre.

 

Da den indre by blev omkalfatret af Thomas B. Thriges Gade projektet, lukkede hotellet og blev snart revet ned.