Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Badehuse ved Odense Å

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Det kan måske være svært at forestille sig i dag, men tidligere pjaskede odenseanerne med stor vellyst rundt i Odense Ås plumrede vand. Blandt dem, der tog sig en svømmetur i åvandet, var også selveste H.C. Andersen.

 

Åen har siden tidernes morgen været et yndet tilholdssted for byens børn. Der blev leget med sejlbåde lavet af siv, og ungdommen øvede sig i at svømme. Langs Sdr. Boulevard lå i 1800-tallet flere badehuse eller badeanstalter, der også blev brugt af byens skoler og militæret.

 

Badeanstalt ved åen ca. 1900

Dreng ved badeanstalt ca. 1915

Badeanstalt ved Odense Å, ca. 1900. I baggrunden ses huse ved Sdr. Boulevard.

 

Dreng ved Odense Katedralskoles badeanstalt ved Odense Å, tæt ved Sdr. Boulevard 44, ca. 1915.

 

Men åen besad dødbringende kræfter, og vandløbet har i tidens løb krævet mange ofre. De mange drukneulykker fik i 1800-tallets begyndelse embedslægen - eller stiftsfysikus, som det hed i datiden - til at skrive en vejledning i ”førstehjælp” ved drukneulykker, og indtægterne ved salget af pjecen skulle bruges til et redningsapparat, som skulle opsættes ved Munke Mølle, hvor mange af ulykkerne skete.

 

Efter endnu en badetragedie i 1810 forbød stiftsfysikus Boe Bojesen simpelt hen al badning i åen. Forbuddet hjalp dog ikke meget, og bystyret måtte gang på gang ved trommeslagning indskærpe forbuddet mod badning i Odense Å. De badelystne blev i stedet henvist til ”stranden” mellem Stige og kanalen, som myndighederne anså for mindre farlig.

 

Men advarslerne og svømmeforbudet blev overhørt, og aviserne skrev snart om nye ulykker. I sommeren 1818 skummede en pikeret borger over, da voksne og drenge dagligt badede nøgne ”for alles øjne og spadserer nøgne omkring, hvor der er allermest færdsel”. I avisen truede han med, at hvis han fandt de badendes tøj hensmidt ved kanalbredden, ville han bringe det til politiet, hvor de pågældende så (nøgne?) kunne hente det.

 

Der blev efterfølgende lavet et badehus ved Heden 52 (nuværende Sdr. Boulevard 52), og i 1847 kom endnu et badehus, kun for kvinder. Badningen i åen var konstant til diskussion. Åen blev mere og mere en stor kloak for Odense, og byens læger frygtede for smittefaren. Da dampbådene begyndte at sejle op ad åen, blev det også en torn i øjet for borgerskabet at se de mange bare numser, når man passerede en badeanstalt.

 

Badehusene ved Odense Å forsvandt kort før 1. verdenskrig.