Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Bynavnet Odense

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Byskilt Odense

Odense. Morten Groth Schärfe fot.

 

Da den aldrende H.C. Andersen i februar 1875 offentliggjorde et digt om sin fødeby, Odense, anførte han ét muligt ophav til byens navn. Det første vers i digtet lød således:

 

Du kære, gamle Fødeby
er altid i min Tanke.
Stolt bygged’ Odin Slot mod Sky
paa Næsbyhoved Banke,
da voxte Huse, først to, tre,
saa flere – der man havned’.
Og Frigge råbte: ”Odin see!”
Derfra fik byen Navnet.

 

Bynavnet skulle ifølge således eventyrdigteren simpelt hen betyde Odin, se! Men forklaringen holder ikke vand. En fundamentalt anden forklaring blev bragt til torvs af historikeren L.S. Vedel Simonsen i begyndelsen af 1800-tallet. Her blev der antydet en sammenhæng mellem navnet Odense og det tyske kejsernavn Otto. Forklaringen skulle så være, at kejser Otto den Store i sin tid havde påtvunget danerne kristendommen og havde grundlagt Odense - eller at byen af kong Harald Blåtand var navngivet til minde om kejseren. Men heller ikke denne udlægning af bynavnet kan man have tiltro til.

 

Navnet Odense optræder første gang i et dokument, udstedt af kejser Otto den Stores sønnesøn, barnekejseren Otto 3. i 988. Dokumentet var udgangspunktet for, at Odense i 1988 fejrede byens 1000 års jubilæum, og det er siden blevet kaldt Odenses dåbsattest. Det var affattet på latin og gav kirkerne i Slesvig, Ribe, Århus og Odense skattefrihed. Navnet Odense optrådte her i formen Othenesuuig.

 

Nutidens sprogforskere er ikke i tvivl om, at ordet består af to dele, og at oprindelsen er Odins-vi, og da et vi er et gammelt ord for en helligdom, er Odense altså det sted, der er indviet til guden Odin. Odense har således fået sit navn i den hedenske tid, og navnet tyder på, at der i denne periode muligvis har været et centrum for dyrkelsen af Odin i byen. Arkæologerne har dog aldrig kunnet påvise, hvor et sådant kultcentrum i givet fald har ligget. Byens navn kendes i øvrigt i en lang række former fra middelalderen, og i den folkelige overlevering viste guden eller sagnkongen Odin sig også mere sejlivet end kejsernavnet Otto. Da Fyens Stiftstidende begyndte at udkomme i 1772, var der i den første årgang en beretning om, at man ved en udgravning på Nonnebakken blandt andet havde fundet potteskår og en sølvarmring. Ringen havde ifølge avisen muligvis tilhørt Odin, ”da man ved, han byggede Odense og holdt hof der”.

 

Tilbage er vist kun at fortælle, at en af de pensionister, der i 1978-79 bidrog til den kommunale erindringsindsamling, kunne berette historien fra H.C. Andersens digt med en lille tilføjelse. Odins hustru, Frigga, skulle ifølge fortælleren havde sagt ordene ”Odin, se” på Bolbro Bakke. Og godt det ikke var omvendt, så det var Odin, der havde ført ordet, for så var byen jo kommet til at hedde Frigga-se!