Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Willy Brandt i Odense

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Willy Brandt (1913-1992), der var født i Lübeck, havde som politisk aktiv måttet forlade Tyskland ved Hitlers magtovertagelse i 1933, og han tilbragte først syv år i Norge og derefter fem år i Sverige, inden han efter Tysklands sammenbrud vendte hjem og blev fuldblods socialdemokratisk politiker. I 1957 avancerede han til posten som overborgmester i Berlin, og det var her, han stod i spidsen for byen, da muren mellem Øst- og Vestberlin blev opført i 1961, og da præsident Kennedy var på besøg i 1963 og udtalte ordene: Ich bin ein Berliner.

 

Willy Brandt taler i Fyens Forum Fra Willy Brandts besøg i Fyens Forum 1966

Willy Brandt på talerstolen i Fyens Forum 4. oktober 1966.

En ung autografsamler slår til og får Brandts underskrift. Brandt sidder mellem borgmester Holger Larsen (t.h.) og formanden for Foreningen Norden, Odense, civilingeniør C.A. Zeuthen

 

Lokalformanden for Foreningen Norden, civilingeniør C.A. Zeuthen, skrev selv direkte til Willy Brandt i marts 1966 og inviterede ham til at komme til Odense, velvidende at Brandt fra sin tid i Skandinavien talte klingende norsk – han var også norsk gift. Foreningens medlemmer ville derfor uden tvivl kunne forstå, hvad Brandt sagde. Det var uden tvivl en god idé, for Berlin var i centrum af europæisk politik under den kolde krig, men formentlig blev Zeuthen og hans bestyrelseskolleger alligevel temmelig overraskede, da der kom tilsagn fra Brandt om at komme og tale. Det opgivne emne lød: Norden set med europæiske øjne.

 

Mødet fandt sted i Fyens Forum og samlede mange hundrede deltagere. Det var formentlig det største foredragsarrangement, der nogen sinde har været afholdt i lokalforeningen. Brandts budskab handlede ikke kun om Norden og den inspiration, der kunne komme fra de nordiske lande, men også om, at Europa måtte samles og kunne tale med én røst – i første omgang måtte Fællesmarkedet åbne for en udvidelse for andre vesteuropæiske lande. I relation til Berlin var han også ganske klar: Muren ville ikke stå der for bestandig, men kunne kun blive brudt ned som et led i en større fredeliggørelse. Og indtil da måtte man acceptere de små skridts vej.

 

Efter mødet og en aftensammenkomst på Grand Hotel blev Willy Brandt hovedkulds kaldt hjem til Tyskland, hvor den siddende regering var i opløsning. Derfor nåede han ikke et ellers aftalt besøg på Odense Rådhus den følgende dag. Snart var han tysk udenrigsminister og vicekansler, og mindre end tre år senere nåede han kanslerposten. Det var herfra, han for alvor indskrev sit navn i verdenshistorien som initiativtager til afspændingen mellem de to Tysklande og udsoningen med de øvrige lande bag Jerntæppet under mottoet ”Wandel durch Annäherung”, forandring gennem tilnærmelse.