Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Tyske flygtninge i Odense

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

I de sidste måneder af 2. verdenskrig flygtede flere millioner tyskere fra de områder, som den sovjetiske hær hurtigt derefter besatte. De fleste flygtede til vestligere dele af det område, som tyskerne kontrollerede indtil kapitulationen, men mange tusinde tog i stedet den farefulde færd over Østersøen til Danmark. Og mange tusinde omkom undervejs.

 

Tyske flygtninge i Højby Forsamlingshus 1945 Flygtningebørn i toget på vej hjem til Tyskland 1946

Fyens Stiftstidende var på besøg hos de tyske flygtninge, der var indkvarteret i Højby Forsamlingshus, omkring 1. juni 1945. Den ene halvdel af forsamlingshusets gulv var fyldt med halm til sovesteder, den anden var indrettet med borde og bænke til spisestue.

Flygtningebørn fra lejren i Beldringe i toget på vej hjem til Tyskland, februar 1946.

 

Ved befrielsen opholdt der sig godt 250.000 i Danmark, hvilket svarede til omkring 6 % af befolkningen. De danske myndigheder ønskede straks at sende dem tilbage sydpå, men de allierede ville det anderledes og gav i juli 1945 besked om, at de tilbageværende tyske flygtninge skulle overvintre i Danmark. I tiden umiddelbart efter befrielsen var der en høj dødelighed blandt flygtningene, og det er siden diskuteret, hvorvidt danske læger levede op til deres lægeløfte i forholdet til de ikke særligt populære flygtninge.

 

På Fyn var der ved befrielsen knap 20.000 tyske flygtninge. Af dem opholdt ca. 3.000 sig i Odense. De fleste flygtninge var kvinder og børn, mens mændene var klart i undertal. De første flygtninge var ankommet til byen i marts 1945, og den 16. marts talte borgmesterkontoret med det tyske konsulat. Et flygtningebarn var afgået ved døden på epidemisygehuset, og konsulatets forespørgsel førte til, at der blev stillet et særligt område på kirkegården til rådighed for de tyske flygtninge.

 

Flygtningene blev indlogeret i forskellige bygninger rundt om i byen. Det var først og fremmest skolerne, der måtte holde for. I marts-april 1945 blev flere af byens kommuneskoler beslaglagt og undervisningen flyttet andre steder hen. Bolbro Skole blev f.eks. taget allerede den 19. marts. Det skete uden forhandling eller varsel, så der måtte handles hurtigt, da man blot fik otte timer til at rømme bygningen. Skoleeleverne blev henvist til andre skoler som Nørregades Friskole, Frk. Hørlücks Skole og pigerealskolen. Den 21. marts rykkede godt 300 tyske flygtninge ind på Bolbro Skole, og de blev boende indtil juni 1945. Blandt de andre bygninger og skoler, som blev brugt til flygtninge, var Fyens Forum, Dalum Landbrugsskole, Højskolehjemmet og Jernbanegades Skole.

 

Selv om krigen sluttede, så forsvandt flygtningene ikke med et trylleslag. Flere skoler husede længe efter befrielsen flygtninge, og byens skolebørn måtte have en forlænget ferie. Hen over sommeren og efteråret blev flygtningene dog koncentreret på færre steder.

 

På et byrådsmøde i begyndelsen af september 1945 oplyste borgmester Werner, at der stadig opholdt sig 14.-15.000 tyske flygtninge på Fyn. Alene i Odense befandt der sig 1.830 tyske flygtninge, soldater m.fl. Af dem var 571 anbragt på Jernbanegades Skole, 321 på det gamle Skt. Knuds Gymnasium, 141 i KFUM-bygningen og 325 på garnisonssygehuset i Albanigade. Endelig var 472 tyske raske, syge og sårede indkvarteret på Korsløkkeskolen, der også blev brugt som lazaret.

 

Indtil januar 1946 opholdt mange flygtninge sig stadig i Odense. Herefter blev flygtningene samlet i Allesølejren og Skovbylejren ved Bogense. Allesølejren blev lukket i maj 1947, og den allersidste tyske flygtning forlod Danmark i 1949.