Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Terrorens indtog i Odense

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Dagene fra den 19. til den 21. februar 1945 er nogle af de mest brutale i Odenses moderne historie. Først blev syv uskyldige mennesker likvideret, hvorefter en serie bombesprængninger ødelagde mange bygninger i midtbyen.

 

Hjørnet af Kongensgade og Slotsgade efter bombesprængning 1945

Fyns Tidende i flammer - et billede fra rædselsnatten mellem 20. og 21. februar 1945.

Husene i krydset Kongensgade-Slotsgade led katastrofal skade, da en række bomber sprang her samme nat. Den efterfølgende voldsomme brand hærgede adskillige ejendomme.

 

Ugerningerne blev udført af det berygtede tysk-danske terrorkorps Petergruppen og var et led i den såkaldte ”modterror” under besættelsen. ”Modterroren” blev efter ordre fra Hitler iværksat ved årsskiftet 1943-44 som svar på de danske modstandsgruppers sabotager og stikkerlikvideringer. De anonyme terrorhandlinger skulle skræmme den danske befolkning til at vende sig mod modstandsbevægelsen, men effekten udeblev.

 

Frem til befrielsen blev ca. 100 danskere likvideret af tyske terrorkorps – heraf var Petergruppen ansvarlig for de 90 drab, og det var også denne gruppe, der stod bag langt de fleste bombesprængninger. Odense blev flere gange ramt af Petergruppens terror. I perioden fra marts 1944 til april 1945 stod gruppen bag 14 drab, seks drabsforsøg og 27 bombesprængninger. Det gik blandt andet ud over Fyens Stiftstidendes bygning på Gråbrødre Plads og Odinstårnet på Bolbro Bakke.

 

Aktionen i februar 1945 var et led i en større, landsdækkende terrorkampagne, hvor 24 mennesker mistede livet. Efter at der fra Berlin var indløbet ordre om at intensivere ”modterroren”, var Petergruppen blevet sendt af sted til Odense med besked om at skyde 8-12 personer samt sprænge et antal bygninger. Målene blev udvalgt på Husmandsskolen i Tarup, som siden oktober 1943 havde rummet Gestapos fynske hovedkvarter. Det blev her besluttet at likvidere otte personer.

 

Blandt ofrene var fire unge læger. Lægestanden var kommet i tyskernes søgelys, efter at modstandsbevægelsen nogle dage forinden havde befriet en såret kammerat fra Odense Amts og Bys Sygehus. De øvrige ofre var elinstallatør Valdemar Petersen fra Middelfartvej,  konsul G. Christgau og leder af rednings- og rydningstjenesten under Odense Luftværn, Vagn Tang. Direktøren for Odense Teater, Helge Rungwald, skulle også have været likvideret, men han klarede frisag.

 

Efter drabene gik gruppen i gang med at forberede terroranslaget mod Odense midtby. Bombesprængningerne fandt sted kort tid efter midnat mellem den 20. og 21. februar. Der var tale om ca. 15 sprængninger forskellige steder i Kongensgade, Nørregade og ved Fisketorvet. Efter attentatet var hele den indre by et virvar af tagsten, knuste ruder, vinduesrammer, døre og andre bygningsdele. Flere steder henlå den indre by i mørke, kun oplyst af skæret fra de forskellige brande.

 

Helt mirakuløst kom ingen mennesker alvorligt til skade ved sprængningerne. Skaderne blev senere opgjort til ca. 3 mill. kr., en betragtelig sum i en tid, hvor timelønnen for en faglært arbejder lå på godt 2 kr. 

 

Efter krigen blev Petergruppens ledende danske medlemmer dømt til døden og henrettet den 9. maj 1947. Gruppens tyske medlemmer fik en meget mildere skæbne, idet de efter få års fængsel blev udvist af Danmark.