Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Guvernørtiden

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

I 1815 blev Fyn gjort til et guvernement, og kronprinsen, den senere Christian 8., blev øens guvernør. Det var en helt enestående begivenhed i dansk administrationshistorie.

 

Odense Slot og Kongens Have Frederiksbroen

Guvernørens embedsbolig - Odense Slot, fotograferet i 2007 (Claus Thøgersen fot.).

Frederiksbroen med H. Nielsens cigarfabrik i Brogade midt i billedet, fotograferet kort efter opførelsen - formentlig omkring 1890.

 

Centraladministrationen havde overvejet at indsætte en guvernør i hvert stift, men Fyn blev det eneste eksempel. Så måske var det snarere kong Frederik 6.s forsøg på at holde sin fætter, kronprinsen, væk fra København, der var den reelle årsag til udnævnelsen. Kronprinsen havde været statholder i Norge og medvirket til broderlandets frie forfatning på Eidsvoll 1814, men heller ikke han havde kunnet hindre, at Norge gik tabt for danskerne.

 

Odense Slot blev guvernørens embedsbolig, og i januar 1816 ankom kronprinsen til Odense for at tage hul på sin nye opgave. Prinsen var kort forinden blevet gift for anden gang, og ægteparret gik nu i gang med at indrette deres hjem i Odense.

 

Fra første dag mærkede den fynske hovedstad, at der var sket noget. ”En forfinelse begyndte i Odense”, skrev gehejmearkivar C.E. Wegener. Kronprinsen og hans hof satte et tydeligt aftryk. Byens spidser havde hidtil bestået af en lille kreds af embedsmænd og militærfolk samt dele af den fynske adel, der om vinteren tog ophold i Odense. Der blev nu rusket godt op i byen, som snart blev kaldt ”det lille København”.

 

Guvernøren satte de første år mange nye ting i søen, men efter nogle års ophold i Odense tog han og hustruen på flere længerevarende udlandsrejser. Siden tog de fast ophold i København, men beholdt guvernementskontoret i Odense.

 

Kronprinsen opholdt sig nu kun i kortere perioder på Fyn, men fra 1823 begyndte han at tage på inspektionsrejser rundt på øen, hvor kirker, fængsler, rådhuse og meget andet blev efterset. Kronprinseparret nød stor popularitet, og de satte sig spor flere steder. Flere nybygninger i byen fandt sted i hans guvernørtid, og Carolinekilden i Næsby blev omdøbt efter kronprinsessen, Caroline Amalie.

 

Da Christian 8. i 1839 besteg tronen, blev kronprins Frederik straks udnævnt til ny guvernør, selv om han havde et lidt blakket ry. Kabinetssekretær J.P. Trap skrev i sine erindringer, at kongen godt var klar over, at kronprinsen ”hverken havde kendskab til forretninger eller den ringeste interesse for alvorlige ting”.

 

Skidt rygte eller ej. Fynboerne tog godt imod den nye guvernør, da han flyttede til Fyn. Godt halvdelen af året opholdt kronprinsen sig på Fyn, og han fik i 1841 indrettet et landsted, nemlig herregården Frederiksgave (det nuværende Hagenskov). På Fyn dyrkede guvernøren det fynske selskabsliv og kulturliv, og som guvernør havde kronprins Frederik rig lejlighed til at komme i kontakt med fynboerne. På inspektionsrejserne rundt på Fyn faldt kronprisens jævne og ligefremme væsen ofte i god jord. Som sin far gav kronprinsen impulser til flere ændringer og nybygninger i Odense – og så fik byen (og Danmark!) sin første støbejernsbro, Frederiksbroen, der blev opkaldt efter kronprinsen. Kronprinsen blev også Odenses første æresborger.