Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Flystyrtet ved Neder Holluf

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Den 26. februar 1942 rykkede krigens rædsler tættere på odenseanerne. Syv bomber forårsagede om aftenen omfattende ødelæggelser på Fasanvej, Bülowsvej og Platanvej i Hunderupkvarteret – en dame døde af chok - og samme morgen havde odenseanerne kunnet høre kæmpebrag, da bomber ramte i Kræmmermarken lige øst for byen.

 

Bombenedslag i Kræmmermarken 1942

Bombekrater i en kolonihave i Kræmmermarken undersøges af politiet kort efter nedslaget 26.2.1942.

 

Aviserne var under censur, så der kunne man ikke læse, hvad baggrunden var – men det danske politi blev hurtigt klar over, at bomberne var kastet ud fra engelske fly, som havde været på vej på bombetogt over Tyskland. Når de blev anskudt, var det sikreste for besætningen hurtigst muligt at skille sig af med flyets bombelast.

 

Et af de 61 engelske Wellington-bombefly, som natten til 26. februar 1942 var på vej mod Kiel, blev af tysk antiluftskyts ramt i en af motorerne, som måtte standses, og da flyet ikke kunne holde sig i luften med den tilbageværende motor, måtte besætningen gøre sig klar til at springe ud med faldskærm efter først at have udløst bombelasten over Odense.

 

De første to besætningsmedlemmer landede vest for Seden, en tredje ved gården Grønløkke vest for Åsum (tæt ved nutidens Vollsmose), en fjerde i nærheden af Blangstedgård, mens de to sidste besætningsmedlemmer ramte jorden på hver sin side af gården Store Tornbjerg, kun godt en kilometer fra det sted i det nuværende Holluf Pile, hvor maskinen blev smadret, da den ramte jorden få øjeblikke senere.

 

I den kolde vinternat lykkedes det for alle besætningsmedlemmerne at komme helskindede ned, og de ledte nu efter folk, de kunne spørge om råd. Egentlig troede de vist, de var i Sverige. Flere steder blev de inviteret indenfor til morgenmad, men uanset om de tilbød penge for at blive holdt skjult, lykkedes det ikke for dem. Ved middagstid var alle seks samlet i tyskernes varetægt på kasernen på Sdr. Boulevard – og de følgende godt tre år henlevede de i tyske fangelejre.

 

Efter krigen har det været en almindelig opfattelse, at nok var vi besat, men blandt størstedelen af befolkningen var der en stærk antitysk stemning. Derfor er det da også påfaldende, at når man efter krigen talte om flystyrtet og de to engelske soldater, der var blevet taget ved Seden, blev skylden for deres udlevering straks lagt på en af de lokale folk, som i maj 1945 blev interneret for at have sympatiseret med besættelsesmagten. Men virkeligheden var en helt anden. Uanset hvor de seks engelske soldater den morgen gik ind, var der ingen hjælp at hente. Ingen skulle have noget klinket, men skyndte sig hurtigst muligt at slippe af med de fremmede soldater til dansk politi, som fluks udleverede briterne til værnemagten. I slutningen af krigen havde billedet nok været et andet.