Spring til indhold
Luk

Om Odense 

De Hvide Busser 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Krigen sang på allersidste vers, og i april-maj 1945 vidste de fleste, at enden var nær. Et tegn på, at tiderne ændrede sig var de hvide busser, der den 5. april og 9. april ankom med ca. 200 svenske flygtninge og ca. 120 svenske Røde Kors folk fra Tyskland.

 

De Hvide Busser Danske politifolk kommer hjem med de Hvide Busser 1945
Hvide Busser med danske kz-fanger ved Blommenslyst få dage før krigens afslutning.  

Danske politifolk, der har været interneret i kz-lejren Buchenwald, bliver modtaget af pårørende og befolkningen i Odense i foråret 1945.

 

De hvide busser var resultatet af flere års arbejde for at få de danske fanger udleveret. Da de danske jøder og kommunister i oktober 1943 blev sendt i kz-lejre, var det danske Udenrigsministeriet hurtigt ude med forsøg på at få fanger ført tilbage. Det lykkedes at få nogle få fanger sendt tilbage – dog ikke politiske fanger og modstandsfolk. Som et biprodukt af forhandlinger blev det tilladt at sende tøj- og fødevarepakker.

Da det danske politi i september 1944 blev interneret, blev indsatsen for at få fanger hjem forøget, og sidst på året få sendt 200 syge politifolk sendt hjem. Der afgik nu på dansk initiativ regelmæssigt konvojer til Tyskland for at hente fanger hjem, alligevel er transportere ofte blevet knyttet sammen med den svenske greve Folke Bernadotte.

Bernadotte var i midten af februar 1945 i Berlin, hvor han fik en aftale om hjemtransport af nogle svenskfødte kvinder. De busser, der i begyndelsen af april trillede gennem Odense, var nogle af greve Bernadotte busser med svenskere. De blev dog begyndelse på adskillige transporter, hvor først svenske flygtninge og senere danske og norske fanger kom gennem Odense på deres vej til Sverige.

Den svenske greve fik det ordnet sådan, at den svenske og danske hjemtransport kom under svensk ledelse, og den 17. april ankom de hvide busser til Odense med 500 danske jøder på deres vej til Sverige. De gjorde ophold i Odense, hvor de blev bespist – for det meste på Den ny Forsamlingsbygning – mens sygehuset og den lokal afdeling af Røde Kors skaffede senge.

På en af de hvide busser var også den odenseanske politimand Erik Jensen, der i sine dagsbogsoptegnelser fortæller den 3. maj 1945: ”Kl. 12.30 afgang fra Frøslev i svensk Røsde Kors bil. Storstilet modtagelse i alle byer – sort af folk – cigaretter og blomster kastet ind gennem vinduerne … Fra Blommenslyst og gennem hele Odense et opbud af mennesker som ved en kongemodtagelse. Det bedste af alt min elskede med i bilen fra Blommenslyst til Nyborg”. Erik Jensen fik også hilst på sine to sønner.

Det stod klart, at det tyske sammenbrud var nært forestående, kørte en stor mængde danske rutebiler, ambulancer, lastbiler m.m. mod grænsen, hvor de fik en gang hvid maling inden de kørte videre til Neuengammens, hvor de skandinaviske fanger var blevet samlet. I de sidste hektiske dage blev over 5.000 danske og norske fanger ført ud af kz-lejren.