Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Byrådsvalget i Odense 1981 

 

af Jørgen Thomsen

 

Ved byrådsvalgene i 1978 og 1981 lå stemmeprocenten på mellem 68 og 69. Det var stadig markant lavere end ved folketingsvalgene, men dog langt bedre end de 55% i 1974.

 

Fynsværket ca. 1981 Valgaften på Odense Rådhus 1981

I 1981 indgik Fynsværket og Odense Kommune en aftale, som betød, at der skulle betales mere for fjernvarmen. Den ekstra betaling blev opsamlet i fjernvarmefonden og skulle bl.a. bruges til videreudbygning af fjernvarmenettet. Foto af Fynsværket ca. 1981.

Forventningsfyldt valgaften i festsalen på Odense Rådhus den 19.11.1981. Carsten Andreasen fot.

 

Lokalt var der mere ro over feltet i byrådsperioden 1978-81 end i den foregående periode. Normen var brede forlig om budgettet, så selv om Verner Dalskov var blevet genvalgt med venstrefløjens stemmer søgte han i det daglige arbejde mod midten - og havde så blot et andet flertal i baghånden. Der var selvfølgelig sager, der spidsede til - f.eks. omkring børnepasning, hvor ventelisterne var lange, og merindskrivning kom på tale - og der var sager, der pegede frem - som beslutningen om at gå ind i udviklingen af et kulturcentrum på Brandts Klædefabrik.

 

Da valget nærmede sig - efter den anden oliekrise - var et tema som fjernvarmen også på tapetet. Venstres Lennart Larson havde i løbet af 1970'erne stået for en meget aktiv politik på dette område. Somme tider kunne det næsten lyde, som om det var ham, der havde opfundet fjernvarmen - men under alle omstændigheder arbejdede han stærkt for at få udbredt det odenseanske fjernvarmenet til de gamle omegnskommuner, der nu var en del af Odense. Byens varmeforsyning var en af de billigste i landet - og hvem ville ikke gerne have del i et sådant gode? Lennart Larson udkæmpede i denne forbindelse en lang og sej kamp med energiministeriet, der samtidig var i gang med at sprede det danske naturgasnet ud over landet. Hans modpol var her den socialdemokratiske minister Poul Nielson.

 

Selve valgkampen blev en tam affære, og den blev til dels overskygget af, at der i slutspurten blev udskrevet folketingsvalg. Det skulle afholdes tre uger efter byrådsvalget. Dermed ændrede byrådsvalget til dels karakter og blev til en slags gigantisk meningsmåling forud for valget til Folketinget, hvor statsminister Anker Jørgensen var trængt efter års forlig med skiftende partnere.

 

Lokalt virkede budskabet om fjernvarmen til kommunens yderområder. Venstre fordoblede sit mandattal og blev for anden gang større end de konservative i byrådet. Samtidig tabte Socialdemokratiet det, partiet havde vundet i 1978. Men ellers var der kun mindre udsving for de øvrige partier, og Venstresocialisterne kom for første gang i byrådet.

 

Når Odense Byråd med 29 medlemmer efter et valg skal konstituere sig, siges det, at en af de væsentligste egenskaber for en politiker er at kunne tælle til fem. Med fem mandater bag sig er man nemlig sikker på at få en af de fire ombejlede poster som rådmand - og ved valget i 1981 var regnestykket forholdsvis hurtigt gjort op. Venstre og konservative havde tilsammen 10 mandater og kunne dermed besætte to poster. Lennart Larson valgte at fortsætte som rådmand for de kommunale virksomheder, mens Søren Møller blev rådmand for skole og kultur. Det socialistiske flertal i byrådet var stort set intakt, og Verner Dalskov havde både før og efter valget Edvind Witved og sin bror Robert som partifæller i magistraten.