Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Byrådsvalget i Odense 1958

 

af Jørgen Thomsen

 

På H.C. Andersens 200-årsdag, den 2. april 1955, var der fest i Odense, og det nye rådhus blev indviet. Det havde været undervejs, lige siden det i 1938 ved en konkurrence var blevet afgjort, at arkitekt Bent Helweg-Møllers projekt var det, som man ville satse på. En af de tanker, Helweg-Møller havde nedlagt i sit projekt, var skabelsen af en slags loge i rådhushallen på 1. sals balkon ud for byrådssalen. Her kunne byrådet og fornemme gæster sidde, når der skulle være store arrangementer i hallen. Da indvielsen fandt sted, sad selv kong Frederik og dronning Ingrid nede på gulvet i rådhushallen - et tydeligt vidnesbyrd om den demokratisering i tankegangen, der havde fundet sted op gennem det 20. århundrede.

 

Borgmester Werner bliver dekoreret 1955

Shahen af Persien vises rundt 1959

Rådhusets indvielse 2. april 1955: Borgmester I. Vilh. Werner får overrakt fortjenstmedaljen i guld af kong Frederik IX.

18. maj 1959: Den konservative viceborgmester Knud Andersen viser shahen af Persien rundt på Odense Rådhus.

 

For den 73-årige borgmester I.Vilh. Werner blev dagen helt speciel. Midt under festen fik han af kong Frederik overrakt fortjenstmedaljen i guld for sin mangeårige indsats som borgmester i Odense. Sådan en dag kunne man let se bort fra, at socialdemokrater dengang ikke tog imod dekorationer - og alle var vist også enige om, at medaljen netop var fortjent!

 

Året efter kom det undtagelsesvis til uro i Odenses gader, da den socialdemokratiske regering midt i en arbejdskamp ophøjede et af arbejderne forkastet mæglingsforslag til lov. Det udløste omfattende strejker, og kommunisterne profiterede en tid på uroen. Da Sovjetunionen senere i 1956 invaderede Ungarn, og Stalins terrorregime var blevet afsløret i selveste Sovjetunionen, fik DKP ikke noget ud af opsvinget på længere sigt. Tværtimod fortsatte partiets tilbagegang ved valget i 1958, hvorefter der kun var én kommunist tilbage i byrådet.

 

Forholdet mellem de to store partier i byrådet var også i borgmester Werners sidste periode præget af samarbejde - selv om man typisk ved den årlige budgetdebat svingede de ideologiske faner lidt højere end i dagligdagen. For Knud Andersen, der var de konservatives leder, var dilemmaet klassisk: Socialdemokraterne havde absolut flertal, som man godt kunne kritisere hårdt ved budgetdebatterne, men kom man for højt op, risikerede man at lukke for ethvert samarbejde.

 

Socialdemokraterne måtte igennem et større internt slagsmål, da det stod klart, at borgmester Werner gik af. Flere kandidater kom på banen, blandt andet den kun 34-årige Poul Søgaard, der vandt afstemningen på partiets opstillingsmøde, mens partiledelsens kandidat endte på en ydmygende niendeplads og dermed var ude af billedet. Men spillet var speget, og til sidst måtte statsminister H.C. Hansen til Odense for at rede trådene ud. Sammen med borgmester Werner fik han bilagt striden. Partiets borgmesterkandidat blev nu folketingsmand Holger Larsen, mens Poul Søgaard til gengæld blev opstillet til Folketinget ved det følgende valg.

 

Socialdemokraterne bevarede ved valget i 1958 lige akkurat flertallet, men tabte 4% af stemmerne - nu manglede man borgmester Werners personlige popularitet. De konservative stod i stampe, mens Venstre vandt et mandat. Og resultatet levnede ingen tvivl: Odense forblev under socialdemokratisk styre.