Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Byrådsvalget i Odense 1929

 

af Jørgen Thomsen

 

Helt fra 1905 havde indbyggerne i Skt. Hans Landsogn (Skibhus- og Åløkkekvarteret) søgt at blive indlemmet i Odense Købstad, sådan som det i 1901 var sket for Skt. Knuds Landsogn (Hunderup og Bolbro). Flere forsøg var endt forgæves, selv om opbakningen i Skt. Hans Landsogn havde været overvældende. Det konservative byrådsflertal i købstaden ville ikke have gjort byen større - og det var ikke tilfældigt. Helt fra 1909 havde socialdemokraterne nemlig flertal i sognerådet i Skt. Hans Landsogn, og det blev ikke lettere at tackle spørgsmålet om indlemmelse, da landsognet voksede stærkt, bl.a. efter anlæggelsen af Odense Stålskibsværft.

 

P.A. Kruuse bukker for kongen ca. 1930 P.A. Kruuse ca. 1929

Det radikale byrådsmedlem, købmand P.A. Kruuses skepsis over for kong Christian X. skinnede igennem i hjemmet på Hunderupvej - men ikke, da han omkring 1930 var med på havnen for at modtage majestæten. Da præsterede Kruuse et hofbuk af fineste slags.

P.A. Kruuse fotograferet ca. 1929 (H. Lønborg fot.)


Socialdemokraterne i Odense og indbyggerne i landsognet vejrede morgenluft, da den socialdemokratiske regering i 1925 nedsatte en kommission, der skulle se på spørgsmålet. Ved to nye afstemninger i landsognet var der stadig 86-87% tilhængere af en indlemmelse, men de konservative i Odense var lige ubøjelige. De ville f.eks. ikke levere vand til landsognet, når de pågældende tillod sig at ville indlemmes! Da den socialdemokratiske regering trådte tilbage sidst i 1926, blev det hele dog til ingenting.

 

Det politiske samarbejde i Odense Byråd fortsatte uhindret, og i 1927 indgik man f.eks. en aftale om en lang række nødhjælpsarbejder til fordeling blandt nogle af byens mange arbejdsløse. Ved den lejlighed blev det bl.a. besluttet at udgrave en sø i Fruens Bøge - Skovsøen. Når alt kom til alt, var det dog det konservative byrådsflertal, der bestemte, og borgmester H.Chr. Petersen understregede forud for byrådsvalget i 1929 de klassiske ord om, at pengene ligger bedst i borgernes lommer. Fyens Stiftstidende advarede mod at udlevere byen til de socialistiske skatteplyndrere - mens socialdemokraterne eksempelvis satte spørgsmålstegn ved de konservatives skolepolitik. Byens skolevæsen var et af de mest oldnordiske i landet, hed det.

 

Valgresultatet blev stort set en gentagelse af resultatet fra 1925. Socialdemokraterne gik ganske vist et mandat frem på Venstres bekostning, men de konservative beholdt flertallet. Godt en måned senere var der folketingsvalg - og ved den lejlighed fik socialdemokraterne over 51% af stemmerne mod knap 44% ved byrådsvalget. Mange stemte tydeligvis konservativt ved byrådsvalget og socialdemokratisk, når det gjaldt landspolitik.  Men hertil kom, at rigtig mange var frataget deres stemmeret ved kommunevalget, fordi de skyldte i skat.

 

Et af byrådsmedlemmerne, købmand P.A. Kruuse, kom ved valget i 1929 for tredje og sidste gang ind i byrådet for Det radikale Venstre og fik - trods sin ensomme stilling - væsentlig indflydelse. Da han fire år senere trak sig tilbage, indrømmede han, at det skete med vemod. Byrådsarbejdet havde, sagde han, "en dragende indflydelse på én, man kommer til at elske det, og det tager magten over én som intet andet offentligt arbejde". Mon det stadig gælder?