Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Augustoprøret 1943

 

af Jørgen Thomsen og Claus Thøgersen

 

2. verdenskrigs vendepunkt kom i løbet af vinteren 1942-43, bl.a. med slaget ved Stalingrad. Den hjemlige modstand mod den tyske besættelse var også ved at tage fart. I Odense forekom de første egentlige sabotageaktioner i efteråret 1942, og i foråret 1943 fik den lokale modstandsbevægelse kontakt med England, da faldskærmsmanden Peter Carlsen fra S.O.E., der understøttede modstandsbevægelser i de tyskbesatte lande, kom til Odense. Sabotagen af den tyske mineudlægger "Linz" den 28. juli på stålskibsværftet blev signalet til den første politiske strejke under besættelsen, og folkestrejken i Esbjerg den 9., 10., og 11. august viste, at man kunne sætte sig op mod tyskerne.

 

Raseret forretning på Rugårdsvej under Augustoprøret 1943 SS rykker ud under Augustoprøret 1943

En raseret forretning på Rugårdsvej.

 

SS rykker ud. Civilisten kan være en dansk meddeler.

 

De tyske soldater blev mere pirrelige, og de tyske nederlag styrkede moralen hos de danske soldater og byens unge. I de første uger af august forekom mange gadeslagsmål mellem de danske og tyske soldater. Situationen udviklede sig, og den 18. august ved middagstid var generalstrejken en realitet. Butikker, der tilhørte nazister, eller som havde handlet meget med værnemagten, blev ødelagt, og jagten gik ind på tyskerpigerne - de såkaldte feltmadrasser. Situationen kom ud af kontrol, og de tyske soldaters skyderi i gaderne gjorde kun ondt værre. Politiet indførte udgangsforbud kl. 13.30, men det tog lang tid at rydde den indre by, og urolighederne fortsatte i yderkvartererne.

 

Den 19. august blev udgangsforbuddet slet ikke respekteret, og en stor demonstration udviklede sig. Folkemængden raserede butikker og væltede en politibil, og selv om de tyske soldater blev holdt på kasernen, blev mange arresteret og siden torteret af udenbys SS-politisoldater. Billeder af de forslåede kroppe, taget efter frigivelsen den 22. august, kom til at spille en vigtig rolle i propagandaen mod tyskerne.

 

Den 20. august blev flyveblade udsendt om et indgået forlig mellem Arbejdernes Fællesorganisation, byrådet og besættelsesmagten. Men det blev dårligt modtaget, og urolighederne fortsatte. Herefter forhandlede den danske regering og den rigsbefuldmægtigede Werner Bests nærmeste medarbejdere. Tyskerne imødekom de vigtigste af de strejkendes krav, og fra tirsdag den 24. august blev der igen arbejdet normalt i Odense.

 

Men sabotagen fortsatte. Den 28. august blev virksomheden D.A.E. i Ørstedsgade sprængt i luften, og udsendte politifolk berettede, at "der spores ingen som helst forargelse eller vrede i anledning af den forøvede sabotage, der er almindeligt samtaleemne overalt i byen."

 

Augusturolighederne og strejken i Odense var med til at fremprovokere det endelige brud med samarbejdspolitikken, som kom den 29. august. Tyskerne stillede bl.a. krav om dødsstraf for sabotage, men den danske regering smed i stedet tøjlerne, og tyskerne indførte militær undtagelsestilstand.

 

 

Læs mere

 

Se Stadsarkivets udstilling om Augustoprøret.

Læs en øjenvidneberetning af Torben Ritsing i Odensebogen 2003.  

 

Kirchhoff, Hans
Augustoprøret 1943 - samarbejdspolitikkens fald : forudsætninger og forløb : en studie i kollaboration og modstand. Udgiverselskab for Danmarks nyeste Historie. Gyldendal, 1979. 3 bind